V-borgmestre vil ikke rive bygninger ned i ghettoer

GHETTO: Det er ikke løsningen at rive bygninger ned, hvis man skal problemerne til livs i landets mest udsatte boligområder. Det mener to V-borgmestre, der begge har boligområder på ghettolisten.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blæste i sin nytårstale til kamp mod ghettoer, om nødvendigt ved at "bryde betonen ned. Rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder."

Forslaget om at rive bygningerne ned bliver dog modtaget med nogen skepsis hos flere borgmestre fra Venstres eget bagland. Blandt andet de to V-borgmestre i Kolding og Esbjerg, der begge har boligområder på ghettolisten.

"Det kan godt være, at det er den rigtige løsning andre steder, men her i Esbjerg er det ikke modellen," siger kommunens nye borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V).

I Esbjerg opfylder boligområdet Stengårdsvej mindst tre ud af de fem kriterier, der "kvalificerer" landets mest udsatte områder til en placering på ghettolisten – kriterier, som vedrører beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund, kriminalitetsniveau, uddannelsesniveau og indkomst.

Vil hellere investere
Men ifølge kommunens borgmester fjerner man altså ikke ghettoen ved at rive den ned.

"Vi har valgt en anden strategi. Nemlig at investere massivt i området. Boligforeningerne er i gang med en omfattende renovering af lejlighederne, der bliver indsat elevatorer, og de bliver lavet mere attraktive. Fra kommunens side har vi investeret i at åbne området op. Og så har vi investeret massivt i skolen derude," siger Jesper Frost Rasmussen.

Investeringerne fungerer faktisk så godt, at man allerede nu kan se de positive forandringer i området, fortæller Jesper Frost Rasmussen. Blandt andet har en større indsats for at få flere etnisk danske elever ind på den lokale folkeskole været en succes, og skolens resultater er i dag højere end det kommunale gennemsnit.

"Det eneste, vi mangler for at få området af listen, er at få 150 personer i arbejde," siger han.

Kriminalitet elimineret
Heller ikke Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V), mener, at nedrivning af bygninger løser noget problem.

"Boligerne i vores områder er fuldt moderniserede og attraktive. Og selvom vi river nogle af dem ned, så ville vi jo stadig være på ghettolisten," siger Jørn Pedersen.

Faktisk mener Jørn Pedersen ikke, at boligområderne Munkebo og Skovvejen er så udfordrede, som mange af de øvrige områder på ghettolisten.

"Kriminaliteten er stort set elimineret, vi er meget tæt på at nå vores mål om at få folk i arbejde, og de fleste unge er ved at få en grunduddannelse. Så på den længere bane vil vi med de indsatser, vi gør nu, få områderne af ghettolisten."

Mens investeringer og samarbejde mellem kommunen, boligforeninger, lokale aktører og netværk har været værdifulde værktøjer i begge kommuner, så peger begge borgmestre på folkeskolen som en væsentlig akilleshæl i den kommunale integrationsindsats.

Problemet flytter videre
Både Kolding og Esbjerg slås med skoler, hvor koncentrationen af tosprogede elever nærmer sig 100 procent.

I Kolding har man allerede forsøgt sig med en skolelukning og en omlægning af skoledistrikterne. Uden at det dog har hjulpet på den høje koncentration af elever af anden etnisk herkomst.

"Det har bare skubbet problemet videre, " siger Jørn Pedersen og fortsætter:

"Der er ingen tvivl om, at der, hvor vi er udfordret, der er vi også nødt til at tilføre flere ressourcer. Jo bedre vi lykkes med folkeskolen, jo bedre integrerede bliver de unge mennesker også i uddannelsessystemet."

Helt så vidt er man ikke nået i Esbjerg.

"Jeg tror, at nøglen til dette er at gøre områderne mere attraktive. For vi kan ikke flytte problemet. Der har været nogle, der mente, at man skulle lukke den folkeskole, der havde 100 procent elever af anden etnisk herkomst, men det havde jo ikke løst problemet," siger Jesper Frost Rasmussen, som mener at mens Esbjerg faktisk har de værktøjer, der er behov for i integrationsindsatsen, så forholder det sig ikke sådan i alle kommuner.

"Vi har slet, slet ikke de udfordringer, som vi ser i nogle af de andre områder," siger han.

Uenighed på Borgen
På Christiansborg er Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis kommunalordførere mildt sagt uenige om, hvor der skal sættes ind i kampen mod, hvad statsministeren har kaldt "hullerne i danmarkskortet". Ifølge Magnus Heunicke (S) er det midlerne og kommunernes økonomiske rammer, der er afgørende:

"Regeringen skal først og fremmest sikre, at kommunerne har et økonomisk grundlag for at drive en god folkeskole. For nu tredje år i træk hæver regeringen tilskuddet til privatskoler per elev, mens den fører en økonomisk politik, der tvinger kommunerne til at spare på folkeskolen. Det er den helt forkerte politik, og det er en iskold skulder til alle de hundredtusindvis af danske familier, der bruger vores folkeskole til hverdag," skriver Magnus Heunicke i en e-mail til Altinget.

DF's Susanne Eilersen mener til gengæld, at der allerede er lavet tilstrækkeligt mange helhedsplaner, øremærket rigeligt med midler til de udsatte områder, og at kommunerne og KL i øvrigt selv har et ansvar – men, som hun siger:

"Løsningen sidder ikke i betonen. Og den sidder heller ikke i pengene. Løsningen sidder i den holdning og den tilgang, folk har til at lade sig integrere. Så kan vi bruge alle de penge, vi vil, og rive alle de boliger ned, vi vil, men hvis folk har en tilgang til det danske samfund, som er radikalt anderledes end vores, ja, så er der for mig at se kun en løsning, og det er at sige tak for besøget."

Heller ikke Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen (V), ønsker at rive bygninger ned i Finlandsparken, der ligeledes er på ghettolisten. Og Odenses borgmester, socialdemokraten Peter Rahbæk Juel, peger ifølge Ritzau på, at nedrivning ikke kan stå alene og understreger at tiltag, som kan få folk i arbejde, er vigtige:

"Derfor vil jeg gerne invitere Lars Løkke til at komme til Vollsmose, så han kan prøve at møde nogle af de mennesker, som det faktisk er lykkedes at få i job, men også nogle af dem, der har det svært," siger Peter Rahbæk Juel.

 

Forrige artikel Overblik: Det skal regeringen nå på boligområdet i foråret Overblik: Det skal regeringen nå på boligområdet i foråret Næste artikel Ghetto-forsker: Nedrivning og nye boliger kan være en vej frem Ghetto-forsker: Nedrivning og nye boliger kan være en vej frem
  • Anmeld

    Torben Jørgensen · Efterlønnner

    Vilje til at lade sig integrere - og viljen til at tillade andre at blive integreret

    "Løsningen sidder i den holdning og den tilgang, folk har til at lade sig integrere", siger Eilersen (DF). Men det handler i endnu højere grad om at tillade personer med udenlandsk oprindelse at blive integreret. Som det er nu, opsætter V og DF de mest udspekulerede forhindringer for integration ved at gå efter lovgivning, der målrettet går efter etniske mindretal.
    Det har bl.a. resulteret i, at selv om man er født i Danmark, opvokset i Danmark, har uddannet sig i Danmark og i det hele taget opfører sig som en etnisk dansker, bliver en person som fx Omar Mazouk (entertainer og standupper) stadig betragtet som indvandrer. Hvorfor? Han er da overhovedet ikke vandret ind nogen steder fra. Han er fra Danmark, men skal stadig vise særlig taknemlighed for det danske samfund osv.
    Jeg ved da heller ikke, om jeg kan regne mig for rigtig dansker endnu. Min far var Jylland (som jo er landfast med Tyrkiet, så der kan for mange generationer da godt have sneget sig en enkelt terroristsædcelle op over grænsen) og min mor er fra Møn (som også husede Roe-polakker. Måske er der også en mange generationer gammel polsk dna-streng i min arvemasse).
    Nej, integration handler så sandelig ikke kun om de, der kommer til, men også om de, der tilfældigvis kom først.