Venstre: Flere faglærte kræver forpligtelse, fornyelse og flere penge

Vi mangler faglærte i Danmark. Det er der bred enighed om. Så langt så godt.

Og det er et velkendt problem, at særligt virksomheders efterspørgsel efter faglært arbejdskraft ikke matcher udbuddet. Vi risikerer, at arbejdspladser må flytte til udlandet, og at vi dermed mister vækst, eksport og indtægtsmuligheder i Danmark.

Derudover risikerer vi, at kløften mellem land og by udvides, da det især er i landdistrikterne, at der mangler faglært arbejdskraft. Men løsningerne udebliver, på trods af gentagne politiske drøftelser og brede politiske aftaler på området.

Derfor bliver vi igen nødt til at diskutere, hvilke redskaber vi skal benytte os af, så flere tager en erhvervsuddannelse.

Vi kommer ikke uden om, at vi ikke får flere faglærte uden forpligtelse, fornyelse og flere penge. Det er grundlæggende, hvis prestigen omkring vores faglærte erhverv skal genskabes. Og der er mange parter i "retten", der har en forpligtigelse til at bidrage med ikke bare krydderi og madanmeldelser, men med hårdt rugbrødsarbejde og håndfaste kontanter.

Offentlige arbejdsgivere har overhovedet ikke leveret på trepartsaftalen

Arbejdsgiverne skal forpligte sig på en praktikpladsgaranti – som den vi foreslog i 2016 – og de skal også forpligte sig på at tage langt flere elever ind i mesterlære.

Gerne i en fornyet form, hvor vi lovgivningsmæssigt sikrer, at en ny type mesterlæreuddannelse kan udformes som et flerårigt trainee-forløb, som den enkelte virksomhed også er med til at byde ind på indholdet af.

Politikerne skal forpligte sig på at levere flere penge og forny uddannelserne.

Ellen Trane Nørby (V)
Undervisnings- og ungdomsuddannelsesordfører

Også de offentlige arbejdsgivere skal i arbejdstøjet, for de har overhovedet ikke leveret på den aftale om at skabe 8-10.000 ekstra praktikpladser inden 2025, som de selv underskrev i 2016 i trepartsaftalen.

Og nej, det er ikke nok, at kommunerne og regionerne løfter det dimensionerede område. De skal for eksempel også tage flere kontorelever, elever på det grønne område, i teknikdelen, hvor det offentlige i dén grad også er arbejdsgiver.

Jeg har tidligere foreslået, at vi skaber fuld gennemsigtighed på kommuneniveau, så alle kan se præcis hvad måltallet på hvert enkelt område i hver af de 98 kommuner og de fem regioner er, og hvor få praktikpladser kommunerne og regionerne så leverer.

Hvis det står sort på hvidt, hvorvidt branche X eller kommune Y lever op til aftalen eller ej, så må vi forvente en pres-effekt, der får det offentlige til at hanke op i sig selv og begynde at skabe resultater. Vi kan nemlig ikke være det bekendt over for alle de unge, der forgæves leder efter en praktikplads.

Rygsøjlen i dansk industri og den grønne omstilling

Fagbevægelsen skal forpligtes til at tale deres fag op og dermed bane vejen for, at flere unge ser en faglært uddannelse som det, der kan sikre deres fremtidige drømmejob.

Hvis medierne hver dag flyder over med historier om dårlig løn, hårdt arbejde og nedslidning, hvorfor I alverden skulle flere unge – bakket op af deres forældre – så vælge den fremtid?

Dermed ikke sagt, at dårligt arbejdsmiljø ikke skal påtales, men se for eksempel Dansk Metal, der positivt fremhæver deres fag som rygsøjlen i dansk industri og den grønne omstilling.

Eller Tekniq/EL-forbundet, der i fællesskab uddeler priser, løfter EUX-uddannelsen og understreger, at deres medarbejdere er forudsætningen for digitalisering, grøn energi og er med til at gøre en forskel i den grønne omstilling. Lad os få mere af det, for mange vælger jo netop uddannelse ud fra ønsket om at gøre en positiv forskel og arbejde med noget meningsfuldt.

Kom i gang!

Politikerne skal forpligte sig på at levere flere penge og forny uddannelserne. Det skal investeres i nye maskiner, faglokaler på folkeskolerne, så de praktisk faglige fag ikke bare står på skemaet, men er reelle.

Kort sagt penge til at sikre ordentlige rammer for den faglige uddannelse og undervisning. Også hos FGU'erne, der også er en fødekæde til erhvervsuddannelserne, skal der investeres i erhvervsfaglige rammer.

Og så skal der ske en reel implementering af alle de mange aftaler og forlig, der allerede er lavet, som er endt som støvede papirbunker og ikke en reel mulighed for eleverne.

Tag bare EUD8, EUD9 eller 20-20 forløbene og planen om at 10. klasserne skulle placeres på erhvervsskolerne og i samarbejde med de faglige miljøer.

EUD8 og EUD9 giver elever mulighed for at blive fritaget for nogle af folkeskolens fag mod at være i praktik i virksomheder og på erhvervsuddannelser. Altså præcis det tilbud til skoletrætte, men erhvervsfagligt stærke elever, der drømmer om en faglært uddannelse, og som alle er enige om, tabes i en boglig og akademisk folkeskole.

Hvorfor har ministeren ikke for længst indkaldt kommunerne, folkeskolelederne/lærerne og erhvervsskolerne til en alvorlig samtale om, hvorfor dette tilbud fortsat ikke er en selvfølgelighed på alle folkeskoler landet over? Kom i gang!

Så, forpligtelse, fornyelse og flere penge og praktikpladser er en forudsætning, hvis vi skal sikre flere faglærte. Og deri ligger også en styrkelse af båndet mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne, så færre bevidstløst sendes i gymnasiet, men langt flere i EUX og EUD.