Vive: Indkvartering af flygtninge skaber nye udfordringer i udsatte boligområder

De udsatte boligområder rummer ressourcerne til at hjælpe borgere i vanskeligheder. Én af udfordringerne er dog, hvilken betydning de ukrainske flygtninge får for ghettolisterne, skriver Gunvor Christensen.

Placeholder image
De boligsociale aktører i de udsatte boligområder kan komme til at stå over for og skulle give svar på: Hvordan kan det være, at der er forskel på ukrainske flygtninge og syriske flygtninge? skriver Vive. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ukrainske flygtninge kan flytte ind i tomme lejligheder i udsatte boligområder. Det har et flertal i Folketinget netop besluttet. I udsatte boligområder har flygtninge gode betingelser for at komme i gang med en hverdag væk fra krig og rædsler. Her er der nemlig professionelle aktører, som er vant til at gribe fat i mennesker, der står i en udsat livssituation.

Men Folketingets beslutning om at lade ukrainske flygtninge komme ind i de udsatte boligområder efterlader nogle udfordringer, som det vil være godt for kommuner og boligorganisationer at få svar på.

Mange flygtninge kæmper med tunge problemer og traumer, og det kræver koordinerede sammenhængende indsatser. Igennem de sidste 15 år har der været gennemført boligsociale helhedsplaner i de udsatte boligområder. Erfaringerne herfra kan komme ukrainske flygtninge til gavn.

De udsatte boligområder rummer ressourcerne for at hjælpe borgere i vanskeligheder

Gunvor Christensen, projektchef ved Vive

Vi ved fra undersøgelser af de boligsociale helhedsplaner, at kommunale og boligsociale aktører over årene har fået oparbejdet en solid platform for et helhedsorienteret socialt arbejde og for en fælles og koordineret praksis med udgangspunkt i borgernes behov og problemforståelse. Det er afgørende i arbejdet med flygtninge, der har svære og komplekse problemer.

Kommunale og boligsociale aktører i udsatte boligområder er vant til at lave opsøgende arbejde. De arbejder med at skabe relationer og opbygge tillid. Ukrainske flygtninge har brug for hjælp til at manøvrere med folkeskolens Aula, forstå forventningerne til et forældresamarbejde, vælge fritidsaktiviteter, uddannelse, beskæftigelse og meget andet. Fra de boligsociale helhedsplaner står aktører klar til at kunne hjælpe.

Ukrainere er undtaget reglerne
Lige nu står lejligheder tomme i mange af de udsatte boligområder og særligt i omdannelsesområderne. De er indflytningsklare, fordi de venter på at blive revet ned, ommærket eller solgt. De udsatte boligområder rummer ressourcerne for at hjælpe borgere i vanskeligheder. Kompetencerne findes i de boligsociale helhedsplaner.

I en netop udkommet undersøgelse fra VIVE ved vi, at unge med MENAPT-baggrund i stigende grad uddanner sig i de udsatte boligområder med boligsociale helhedsplaner og på et niveau, der svarer til befolkningsgennemsnittet for typiske etniske danske unge. MENAPT-baggrund vil sige en baggrund fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet.

Læs også

Selvom de udsatte boligområder altså er godt rustede til at rumme ukrainske flygtninge, efterlader Folketingets beslutninger os med to udfordringer. Den ene udfordring er, hvordan vi som samfund håndterer, at der er en særlig befolkningsgruppe, der bliver undtaget regler for, hvem der kan få anvist en bolig i et udsat boligområde.

Det er en afledt udfordring, som boligorganisationer og de boligsociale aktører i de udsatte boligområder kan komme til at stå over for at skulle give svar på: Hvordan kan det være, at der er forskel på ukrainske flygtninge og syriske flygtninge? Svar, som de boligsociale aktører ikke nødvendigvis kan give, men svar, der bliver afkrævet dem, fordi de repræsenterer det professionelle Danmark.

Hvem tæller med på ghettolisten
Den anden udfordring er, hvilken betydning de ukrainske flygtninge får for ghettolisterne. Den næste ghettoliste bliver offentliggjort i december 2022. Kommer de til at tælle med i andelen af ikke-vestlige beboere? Kommer de til at trække i forkert retning i forhold til beskæftigelseskriteriet, hvis de ikke er i arbejde eller i indkomstkriteriet, hvis de har en lav indkomst?

I og med at det ikke er meldt ud endnu, om ukrainerne kommer til at tælle med på de forskellige ghettokriterier eller ej, kan man forestille sig, at en kommune netop vil have mindre incitament til at anvise boliger til ukrainske flygtninge i de udsatte boligområder, som ikke allerede har en udviklingsplan, af frygt for at de tæller med.

Så med andre ord får de udsatte boligområder en yderligere opgave, hvis lovændringen medfører, at de kommer til at slå endnu mere negativt ud på ghettokriterierne. De skal ikke kun finde en bolig og hjælpe med en velfærdsmæssig opgave i at støtte og hjælpe disse familier i en svær tid, de skal også intensivere arbejdet med at komme under ghettokriterierne.

I de udsatte boligområder har de ukrainske flygtninge gode forudsætninger for at komme i gang med en hverdag. Lejlighederne er klar til at flytte ind i, og kommunale og boligsociale aktører er klar til at hjælpe dem. Men de udsatte boligområder har brug for, at politikerne tager hånd om de udfordringer, som deres beslutning forventeligt skaber i udsatte boligområder.

Omtalte personer

Gunvor Christensen

Chefanalytiker, VIVE
sociolog (Københavns Uni. 2013)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser