Bliv abonnent
Annonce
Om  
Morten Niels Jakobsen

Vurderingsstyrelsen har fået ny direktør

26. august 2020 kl. 07.29

Ved indgangen af august i år fik Vurderingsstyrelsen ny direktør. Den nye direktør Morten Niels Jakobsen kommer senest fra et direktørjob i Spillemyndigheden. 

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse

En af Morten Niels Jakobsens første opgaver i direktørstolen er fastlagt. 

”Vurderingsstyrelsen vil i den kommende tid sende ejendomsvurderinger ud til over 1,7 millioner boligejere. Det er en vigtig samfundsopgave, som jeg ser meget frem til at stå i spidsen for sammen med Vurderingsstyrelsens mange dygtige og dedikerede medarbejdere”, siger Morten Niels Jakobsen.

Ifølge skatteminister Morten Bødskov har Morten Niels Jakobsen de rette "kompetencer og det fornødne drive til at få opgaven sikkert i mål”, siger han i pressemeddelelsen. 

Foruden topposten i Spillemyndigheden har Morten Niels Jakobsen også mange års erfaring fra anklagemyndigheden og Justitsministeriet.

Under sin tid som chef for Bagmandspolitiet blev Morten Niels Jakobsen fritaget for tjeneste og sendt hjem med løn, fordi han var mistænkt for at have brudt sin tavshedspligt. Sagen blev droppet i januar i år. 

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026