Rasmus StoklundEr det i orden, at nuværende ejendomsejere kan hæfte for tidligere ejeres efteropkrævning af ejendomsskatter?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Mener ministeren, at det er i orden, at nuværende ejendomsejere kan hæfte for tidligere ejeres efteropkrævning af ejendomsskatter?
Skriftlig begrundelse:
Ingen.
Jeg lægger til grund, at spørgsmålet omhandler efterreguleringer af grundskyld for skatteårene 2021-2023, som sker efter reglerne i den nu ophævede lov om kommunal ejendomsskat.
Den pågældende retstilling i lov om kommunal ejendomsskat har været kendt i flere år.
Det er derfor min forståelse, at det er almindelig praksis, at køber og sælger aftaler sig ud af efterreguleringerne på samme måde, som man for eksempel fordeler vand og varme i forbindelse med et ejerskifte. Køber kan i henhold til kontrakten dermed videresende hele eller dele af efterreguleringen til sælger.
Det er dog ikke muligt i de tilfælde, hvor sælger er afgået ved døden. Derfor fremsætter jeg et lovforslag om, at man som sælger kan få eftergivet eller tilbagebetalt en efterregulering af grundskyld for skatteårene 2021-2023, hvis sælger er afgået ved døden, og man har aftalt en fordeling af efterreguleringen.
Afslutningsvist skal det bemærkes, at opgaven med opkrævning og efterregulering af grundskyld blev flyttet fra kommunerne til Skatteforvaltningen med vedtagelsen af ejendomsskatteloven. Det betyder, at efterreguleringer fra og med indkomståret 2024 sker i årsopgørelsen og til den ejer, som ejede ejendommen i den pågældende periode.
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne




