Bliv abonnent
Annonce
Stinus Lindgreen
svarer
Peter Hummelgaard

Hvad er forskellen på direkte og indirekte våbeneksport?


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Forsvarsudvalget, Spørgsmål 280

Vil ministeren redegøre for, hvad forskellen er på direkte og indirekte våbeneksport, gerne med angivelse af eksempler på direkte henholdsvis indirekte våbeneksport?

Svar fra torsdag den 22. maj 2025

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

"Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet ikke anvender begreberne direkte og indirekte våbeneksport i Rigspolitiets sagsbehandling.

Rigspolitiet behandler ansøgninger om udførsel af våben og militært udstyr efter våbenlovens paragraf 6, hvor der efter en konkret vurdering kan meddeles tilladelse. Omfattet af våbenlovens paragraf 6, stk. 1, nr. 1-9, er de oplistede produkter på EU's fælles liste over militært udstyr og her fremgår blandt andet både dele til og hele våbensystemer.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at der i sagsbehandlingen sondres mellem henholdsvis modtager og slutbruger, herunder modtager- og slutbrugerland.

Modtager er den fysiske eller juridiske person, der skal modtage produkterne fra Danmark. I ansøgninger om tilladelse til udførsel af våben og militært udstyr skal ansøgeren altid angive modtageren af produkterne.

Slutbruger er den fysiske eller juridiske person, som er slutbruger af produktet. I ansøgninger om tilladelse til permanent udførsel af våben og militært udstyr skal ansøgeren altid angive slutbrugeren, hvis denne er kendt for ansøgeren.

Hvis ansøgeren ikke er bekendt med slutbrugeren, skal det fremgå tydeligt af ansøgningen, at slutbrugeren er ukendt."

Annonce

Nyhedsoverblik

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026