Det har ikke været statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) bedste år. Langt fra. Men især begyndelsen af året må have skabt en enkelt rynke i panden på Venstres formand.

Først forsøgte han at gøre velfærdsdemonstrationerne til et spørgsmål om tvivlsomme personers motiv ved at kalde dem for socialistiske ballademagere. Han undervurderede dermed betydningen af befolkningens bekymringer.

Da finansminister Thor Pedersen (V) kort tid efter sagde, at vi snart kunne købe hele verden, da han fremlagde finansloven, var der lagt lidt rigeligt på oppositionens bål, hvor især Socialdemokraterne hentede lidt af det tabte fra Muhammed-krisen sidste forår.