Statsministerfrue med rod i dybt politisk familie

PORTRÆT: Danmarks nye statsministerfrue kommer fra en politisk aktiv færøsk familie, som aktivt kæmpede for løsrivelse fra Danmark. Hun er altid gået egne veje.
Måske er det ikke en tilfældighed, at statsministerfruen er blevet fysiklærer.
Måske er det ikke en tilfældighed, at statsministerfruen er blevet fysiklærer.Foto: Privat foto
Torbjørn Næs Bertelsen
Símun av Skarði (th.) sammen med vennen Rasmus Rasmussen på et færøsk frimærke fra 2000.
Símun av Skarði (th.) sammen med vennen Rasmus Rasmussen på et færøsk frimærke fra 2000. Foto:
Sólrun med dagens fangst efter at have været ude og fiske med sin far.
Sólrun med dagens fangst efter at have været ude og fiske med sin far. Foto: Privat foto

Der er ikke så meget hovskisnovski deroppe på øerne. Der er ikke så kompliceret deroppe. Folk er mere stille og rolige og kommer hinanden ved. Man kender hinanden. Det smitter selvfølgelig også af på menneskene, og det kan da også godt være, at det har smittet af på mig.

Sólrun Jákubsdottír Løkke Rasmussen
Statsministerfrue, lærer
Fakta

Fakta:

Navn:
Sólrun Jákubsdottír Løkke Rasmussen

Født:
22. november 1968 (Alder: 40 år) i Klaksvig på Færøerne

Ægteskabelig status:
Gift med statsminister Lars Løkke Rasmussen

Børn:
Bergur (20), Lisa (13) og Símun (12)

Arbejde:
Lærer ved Det Kongelige Teaters Læseskole under N. Zahles gymnasieskole

Sólrun Jákubsdottír Løkke Rasmussen. 40 år, født på Færøerne, mor til tre og fra søndag 5. april statsministerfrue qua sit ægteskab med Lars Løkke Rasmussen (V).

En kvinde, der har holdt sig uden for rampelyset. Som ikke ønsker det, og mest af alt gerne vil være helt sin egen.

Elin Ziska voksede op som nabo til Sólrun Rasmussen i Thorshavn. De har hele livet været slyngveninder. Hun beskriver hende som "et yderst behageligt menneske".

"Sólrun er en person, man kan regne med. Hun er utroligt målrettet og ved, hvad hun vil. Samtidig er hun en kvinde med ben i næsen, og hvis du spørger hende om noget, så må du være beredt på altid at få sandheden retur," siger Elin Ziska.

Hun betegner Danmaks nye statsministerfrue som en verdensborger, der ville befinde sig godt, hvor end hun slog sig ned.

"Hun har en god evne til at omstille sig og er god til at møde nye mennesker. Hvor end hun slår sig ned, om det er Færøerne, Danmark, London, Berlin eller et andet sted, så vil hun falde godt til. Hun er meget åben og ærlig og kan tale med alle mennesker. Selv folk, hun aldrig har mødt før," siger Elin Ziska.

Traf et valg
Sólrun Rasmussen har boet mere end halvdelen af sit liv i Danmark. Hun flyttede fra Færøerne som 18-årig for at læse medicin. Hun boede på kollegium og mødte Lars Løkke Rasmussen til en fest samme sted.

De fik hurtigt sønnen Bergur, og i takt med, at Lars Løkkes politiske karriere hurtigt udfoldede sig, blev familien større. Da traf hun et valg. Hun ville ikke læse videre på medicin.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00