Splid om armensk folkedrab på venstrefløjen
Niels Th. Dahl
JournalistJeg kan ikke forstå, at man er uinteresseret i det her, hvis man er dansker med tyrkisk baggrund.
Lars Aslan Rasmussen (S)
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation
Der er opstået intern splid blandt Socialdemokraternes og SF's politikere af tyrkisk afstamning i spørgsmålet om det armenske folkemord.
De to folketingsmedlemmer Yildiz Akdogan fra Socialdemokraterne og SF's Özlem Cekic har nemlig afvist at underskrive en appel til den tyrkiske regering om officielt at anerkende, at tyrkerne i 1915-1917 gennemførte et folkedrab på det kristne armenske mindretal i det daværende Osmanniske Rige.
Opfordring fra egne partifæller
Idéen til appellen er ellers opstået hos to andre venstrefløjspolitikere med tyrkisk baggrund, nemlig det socialdemokratiske medlem af Københavns Borgerrepræsentation Lars Aslan Rasmussen og folketingskandidat for SF Serdal Benli - og de er skuffede over folketingsmedlemmernes afvisning:
Mellem 1 mio. og 1,5 mio. armenere i det nuværende Tyrkiet (det daværende Osmannerrige) mistede livet i årene fra 1915 til 1917, bl.a. gennem tvangsdeportationer, dødsmarcher og regulære massakrer.
Armenerne og et flertal af historikere mener, begivenhederne kan kaldes et folkemord, fordi tyrkerne bevidst og systematisk gik efter udslettelsen af armenerne i Osmannerriget.
Den tyrkiske regering afviser, at det var et decideret folkemord, men mener, at begivenhederne var et led i Osmannerrigets krig mod Rusland som en del af 1. verdenskrig. I Tyrkiet kan påstanden om, at der fandt et armensk folkemord sted, straffes.
Den amerikanske kongres' udenrigsudvalg og den svenske rigsdag har netop vedtaget en resolution, der kalder begivenhederne for "folkemord". Den tyrkiske regering har reageret skarpt og trukket sine ambassadører hjem fra begge lande.
Christiansborg
