Tågede erindringsglimt fra Anker Jørgensen

Bogen løfter sig desværre aldrig fra de spredte anelser og anekdoter, hverken i beretningerne fra det personlige eller det politiske liv. Og med mindre man kender detaljerne i både Anker Jørgensens egen og dansk politisk efterkrigshistorie usædvanligt godt, er man efter endt læsning af bogen forvirret på et højere plan. 

Niels Th. Dahl
Journalist

Der er al mulig god grund til at sætte mere fokus på Anker Jørgensens regeringstid i 1970'erne.

Danmark gennemlevede under ham et af de mest omvæltende og turbulente årtier i efterkrigstiden. Landet stod i et nyt og gryende medlemskab af EF, den politiske verden blev rystet af nye partier og jordskred, og der var kold krig, olieboykot og økonomiske kriser, hvis håndtering fortsat bør studeres nøje i dag, hvor ingen endnu kender udkommet af den nuværende krise.

Derfor bør det som udgangspunkt hilses som absolut velkomment, at der nu er udkommet en ny bog om 70'ernes statsminister - "Anker Jørgensen - min verden fortalt i billeder". Den er fortalt af Anker selv, men redigeret og bearbejdet af journalisten Thomas Thurah, der tidligere har arbejdet for både Land & Folk, Information, Dagen og Weekendavisen, og i dag er tilknyttet dagbladet Politiken.

Ingen sammenhæng og troværdighed
Bogen er utraditionelt bygget op: Strengt kronologisk, med et opslag for næsten hvert år i Anker Jørgensens snart 90-årige liv, og for hvert år ses et billede med tilknytning til enten verdens, Danmarks eller Jørgensens eget liv, som så kommenteres af bogens hovedperson.

Selv om dén form er både original og sjov, hæmmer den imidlertid voldsomt bogens sammenhæng og troværdighed. Den er helt uden nogen synlig journalistisk bearbejdning af Jørgensens kommentarer, der kommer til at fremstå løsrevne, tilfældige, uimodsagte og undertiden lettere slørede og uforståelige.