Bliv abonnent
Annonce

Sådan gik ramadanfesten på Christiansborg

Ramadanmiddagens arrangører står klar til at tage imod gæster. Fra venstre side Özlem Cekic (SF), Zaman Iskandinavya direktør Kamil Subasi og avisens chefredaktør Hasan Cücük.
Ramadanmiddagens arrangører står klar til at tage imod gæster. Fra venstre side Özlem Cekic (SF), Zaman Iskandinavya direktør Kamil Subasi og avisens chefredaktør Hasan Cücük.Foto: Thit Andersen/Altinget.dk
7. september 2010 kl. 12.27

Sammen med pressen stod MF Özlem Cekic(SF) og avisen Zaman Iskandinavyas chefredaktør, Kamil Subasi mandag aften foran restauranten Snapstinget på Christiansborg, for at tage imod de indbudte gæster til aftenens medieomtalte ramadanmiddag.

Indenfor i Snapstinget gik de indbudte gæster rundt og hilste på hinanden. Blandt de indbudte var flere danske kulturpersonligheder. Blandt andre den tidligere danske fodboldlandstræner Sepp Piontek, Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden, fotograf Jacob Holdt, Radikales leder Margrethe Vestager og den danske socialminister Benedikte Kiær (K). Derudover var flere medier og diplomater repræsenteret og mange herboende tyrker var også mødt op.

Omkring klokken 19.15 havde de fleste sat sig til bords. Aftenens mest prominente gæster sad ved et bord i midten af restauranten sammen med blandt andet den tyrkiske ambassadør, Berki Dibek, og Özlem Cekic.

Der blev indledt med taler af Cekic og Subasi og derefter en danseoptræden af tyrkiske snurrende Dervisher, der er en traditionel dans indenfor sufiislam. Der var derefter en kort filmforvisning om avisen Zaman, hvorefter der blev serveret svampesuppe. Imens flere gæster straks gik i gang med at spise, holdt de fleste af de indbudte tyrkere sig tilbage, indtil det blev meddelt over mikrofon, at solen var gået ned.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026