Lene Espersen har været medlem af Folketinget de seneste 20 år, men nu er det slut. Hun forlader Folketinget til fordel for jobbet som adm. direktør i brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder.
”Jeg har fået tilbudt et drømmejob, som jeg ikke kan sige nej til. Jeg har netop haft 20 års jubilæum i Folketinget, været opstillet ved seks folketingsvalg og med udgangspunkt i Nordjylland gennem årene stolt repræsenteret Det Konservative Folkeparti,” siger Espersen i en pressemeddelelse.
Lene Espersen afløses i Folketinget af 32-årige Daniel Rugholm, der i dag er 1. viceborgmester i Hjørring Kommune.
Hendes post som Konservatives politiske ordfører overtages af Mai Mercado. Lene Espersen er desuden uddannelses- og forskningsordfører, undervisningsordfører og fiskeriordfører. Hvem, der overtager disse ordførerposter, er endnu uvist.
Lene Espersen var partiformand fra september 2008 til marts 2011. Fra 2001-2008 var hun justitsminister i VK-regeringen, hvorefter hun blev økonomi- og erhvervsminister frem til 2010. I VK-regeringens sidste år beklædte hun posten som udenrigsminister.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- V-formænd afviser regering med S, hvis den blå drøm brister: "Vi har slået os på det her én gang"
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang










































