Den 43-årige journalist Nina Munch-Perrin kommer tilbage til DR som vært på TV-Avisen. Det skriver DR Nyheder.
Nina Munch-Perrin har tidligere arbejdet som erhvervskorrespondent i DR i perioden 2012 til 2015. Et job, hun forlod til fordel for interesseorganisationen Finans Danmark.
Klogere, skarpere og mere ydmyg
Den tidligere kommunikationsdirektør forklarer, at hun har følt sig kaldet tilbage til arbejdet som journalist.
”Formidling af nyheder til hele Danmark har måske aldrig været vigtigere. Så selvfølgelig skulle jeg sige ja til opgaven. Jeg var journalist i 17 år, og så har jeg tilbragt små tre år i den finansielle sektor. Det har kun gjort mig klogere, skarpere og mere ydmyg. Egenskaber, jeg også synes er vigtige for en god nyhedsvært, og jeg ser frem til at blive del af det dygtige TV-Avisen-team,” siger Nina Munch-Perrin til DR.
Som ny vært på de sene TV-aviser klokken 19.55 og 21.30 får Nina Much-Perrin god brug for den erfaring og faglige indsigt, hun har fra sin dækning af erhvervsstof igennem årene. Hun har både dækket området for Jyllands-Posten, Dagbladet Børsen og TV 2 Finans, hvor hun også var vært.
Når hun til december igen vil tone frem på skærmen, vil hun i øvrigt gå i sin mors fodspor. I perioden 1986-1990 sad moren, journalist Lone Zilstorff, som vært på TV-Avisen.
Omtalte personer
Indsigt
Knud Aarup71 årI dag
Debattør, hovedbestyrelsesmedlem, Røde Kors Danmark, bestyrelsesmedlem den selvejende institution Måløvgård, faglig leder, Altingets socialpolitiske netværk, fhv. direktør, Socialstyrelsen
Poul Mathias Thomsen71 årI dag
Direktør, Europa, Den Internationale Valutafond (IMF)
Lars Boje Mathiesen51 årI dag
MF (BP), fhv. partiformand og MF, Nye Borgerlige
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- V-formænd afviser regering med S, hvis den blå drøm brister: "Vi har slået os på det her én gang"
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag







































