Inger Støjberg (V) bekræftede onsdag, at hun er kandidat til næstformandsposten i Venstre, som bliver bestemt ved et ekstraordinært landsmøde i Venstre 21. september.
Til at bistå hende i arbejdet frem mod landsmødet har Inger Støjberg valgt at hente sin tidligere særlige rådgiver Mark Thorsen tilbage.
Det skriver Mark Thorsen på Twitter.
"Skal du have fat i kandidat til næstformandsposten i Venstre, Inger Støjberg, frem mod det ekstraordinære landsmøde den 21. september, så skal du kontakte mig," skriver Mark Thorsen.
Mark Thorsen blev fristillet fra sin stilling som særlig rådgiver for Inger Støjberg, da Lars Løkke Rasmussen 7. maj udskrev valg til Folketinget.
Men nu har den tidligere udlændinge- og integrationsminister fået sin højre hånd tilbage.
Mark Thorsen er dog ikke blevet genansat af Venstre. Han betragter derimod arbejdet for Inger Støjberg som "frivilligt", siger han til Altinget.
Mark Thorsen startede som særlig rådgiver for Inger Støjberg, da hun i 2009 blev udnævnt til beskæftigelses- og ligestillingsminister. Posten som ligestillingsminister blev overtaget af Lykke Friis (V) i 2010, men Mark Thorsen fortsatte som rådgiver for Inger Støjberg i hendes rolle som beskæftigelsesminister.
Inger Støjberg blev ved folketingsvalget i 2011 genvalgt som medlem for Venstre. Mark Thorsen fulgte med som rådgiver.
I 2015 blev Inger Støjberg udlændinge- og integrationsminister, igen med Mark Thorsen som særlig rådgiver.
Kære #dkmedier og #dkpol. Skal du have fat i kandidat til næstformandsposten i @venstredk, Inger Støjberg, frem mod det ekstraordinære landsmøde den 21. september, så skal du kontakte mig på tlf. 61983274 eller markthorsen1983@gmail.com
— Mark Thorsen (@Thorsen_Mark) September 4, 2019
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen





































