
Når en ny sæson af TV 2's hitprogram 'Forrædder' inden længe ruller over skærmen, er det med en tidligere konservativ folketingsprofil på deltagerlisten.
Helge Adam Møller, der sad i Folketinget for Konservative i 27 år, har nemlig i en alder af 82 år sagt ja til at deltage i programmet, der handler om at lyve, bedrage og myrde sine med- og modspillere.
Det offentliggjorde TV 2 mandag.
"Jeg elsker udfordringer og at være sammen med spændende mennesker," siger folketingsveteranen, der blev valgt til Folketinget for første gang i 1984, i en presseudtalelse.
Her fortæller han også, at han aldrig havde set programmets to første sæsoner. Da han satte sig og så dem, blev han overrasket over, hvor mange spillere der "tog det så personligt, når nogen narrede eller snød dem", siger han.
"De glemte bevidst eller ubevidst, at det var en del af spillet. Enkelte virkede sønderknuste, når de røg ud, men sådan er livet: Man kan ikke vinde hver gang," siger han.
Helge Adam Møller meddelte i marts 2011, at han ville udtræde af Folketinget ved det næste valg. Årsagen var helbredsproblemer, lød det fra den dengang 69-årige politiker. Men i august samme år fortrød han beslutningen, og genopstillede alligevel ved valget, der blev afholdt i september. Han fik dog ikke stemmer nok til at genvinde sit mandat og forlod herefter Folketinget.
Han er søn af Adam Møller og Gerda Møller samt bror til Eva Møller, der alle tre også er tidligere folketingsmedlemmer.
Tredje sæson af 'Forræder' har premiere 11. april på TV 2.
Foruden Helge Adam Møller deltager blandt andre skuespiller og satiriker Rasmus Bruun samt den tidligere LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger, der i dag er selvstændig og bestyrelsesmedlem i Folkemødets bestyrelse.
Indsigt
Simon Kollerup40 årI dag
MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører, præsident for Beredskabsforbundet, fhv. erhvervsminister
Elisabet Michelsen60 årI dag
Retspræsident, Retten i Lyngby, formand for Radio- og Tv-Nævnet, formand, Fredningsnævnet for Nordsjælland
Teis Volstrup38 årI dag
Public affairs-konsulent, Grace Public Affairs, 1. suppleant (SF), Folketinget & Europa-Parlamentet
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- V-formænd afviser regering med S, hvis den blå drøm brister: "Vi har slået os på det her én gang"
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang








































