Alternativet vælger ny politisk ordfører og gruppeforperson
I starten af august sygemeldte Alternativets politiske ordfører, Torsten Gejl, sig med stress. Derfor indtræder Sascha Faxe som ny politisk ordfører, mens Helene Liliendahl Brydensholt genindtræder som partiets gruppeforperson.
Cecilie Fischer
RedaktionsassistentSascha Faxe bliver Alternativets nye politiske ordfører, mens Helene Liliendahl Brydensholt skal være partiets gruppeforperson.
Det oplyser Alternativet i en pressemeddelelse.
Den nye politiske ordfører har ligesom størstedelen af hendes partifæller kun siddet i Folketinget siden sidste valg, men hun har mange års engagement i Alternativet at trække på i sin nye rolle. Hun har blandt andet tidligere været politikudviklingschef i partiet.
Skiftet sker i kølvandet på, at partiets tidligere politiske ordfører, Torsten Gejl, sygemeldte sig med stress i starten af august.
Det har resulteret i en rokade i Alternativets ordførerskaber, hvor Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, der er suppleant for Torsten Gejl, blandt andet skal være sundheds- og ungeordfører.
Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen er tidligere repræsentant for Alternativets Unge i partiets hovedbestyrelse og er især optaget af at sætte unges trivsel og muligheder på dagsordenen som partiets nye ungeordfører.
Få det fulde overblik over den nye fordeling af Alternativets ordførerskaber her:
Franciska Rosenkilde
- Politisk leder
- Fødevarer
- Grøn omstilling
- Landbrug
- Fiskeri
Sascha Faxe
- Politisk ordfører
- Miljø
- Natur
- Militærpersonel
- Kultur
- Bolig
- Erhverv
- Iværksætteri
- Udvikling
- Udenrigspolitik
- Kirke
Helene Liliendahl Brydensholt
- Gruppeforperson
- Forbrugere
- Ældre
- Færøerne
- Børn og undervisning
- Familie
- Dyrerettigheder
- Indfødsret
- Integration
- Udlændinge
Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen
- Arbejdsmarked
- Beskæftigelse
- Cannabis
- Handicap
- Unge
- Trivsel og fællesskab
- Retsområdet
- Social
- Ordfører for modstand mod de store anlægsprojekter
- Psykiatri
- Sundhed
- Idræt
Theresa Scavenius
- Klima, energi og forsyning
- Forskning og uddannelse
- Digitalisering og it
- Medier
- EU
- Forsvar og fred
- Nordisk samarbejde
Christina Olumeko
- Landdistrikt og øer
- Demokrati
- Finans
- LGBTQI
- Minoriteter
- Skat
- Penge
- Indenrigspolitik
- Kommunal
- Ligestilling
- Transport
- Ungdomsuddannelser