Altinget.dk stopper samarbejde med TV 2
Med året udløber TV 2s kontrakt med Altinget.dk om redaktion af den politiske sektion af tv2.dk på http://www.politik.tv2.dk/, i daglig tale TV 2|Politik.
Samarbejdet kom i stand på TV 2s initiativ i efteråret 2003. De sidste fem år har Altinget.dks journalister med navne som Mette Dyrskjøt, Mikael Børsting, Kaare Sørensen, Martin Kaae og Rasmus Nielsen sikret TV 2 en solid og nøgtern politisk dækning på nettet.
TV 2 er i en politisk uafklaret, økonomisk bølgedal og har i løbet af 2008 opsagt en lang række leverandør-aftaler. Stationens mangeårige nyhedschef Michael Dyrby, der i sin tid indgik kontrakten med Altinget.dk, understreger da også, at det alene er økonomiske begrundelser, der ligger bag, at hans afdeling, Nyhederne, pr. nytår overtager ansvaret:
"Det har været et fantastisk samarbejde med Altinget.dk om TV 2|Politik, som jeg er både glad for og stolt over. Vi har flyttet dækningen af politik på nettet."
Det har været et fantastisk samarbejde med Altinget.dk om TV 2|Politik, som jeg er både glad for og stolt over. Vi har flyttet dækningen af politik på nettet.
Michael Dyrby
Nyhedschef, TV 2
Gearet op
Altinget.dks udgiver Rasmus Nielsen understreger, at kontraktudløbet ingen indflydelse får på Altinget.dks udgivelser eller journalistiske bemanding:
"Vi har kendt til situationen et stykke tid, og har brugt tiden til selv at geare mærkbart op, så vi ikke skal nedbemande. Dels har vi søsat tre nye betalingsaviser i 2008 (forskning, uddannelse og arbejdsmarked), dels er den nye gratisavis på selve domænet www.altinget.dk netop kommet til med et markedsførende overblik og dagligt nyhedsbrev. Vi er stolte over, at TV 2 i fem år har betroet et kerneområde som politik til os på nettet. Samarbejdet har fungeret gnidningsløst og stabilt."
Rasmus Nielsen antyder, at et nyt samarbejde med et stort omnibusmedium kan være på vej:
"Vi har samarbejdet med metroXpress, med dagbladet Børsen og med TV 2. Vi ved jo godt, at den mest omnibus-prægede kerne af vores tolv journalisters nicheproduktion har en værdi for dét store medium, der kan spare knappe ressourcer og udnytte stoffet eksklusivt. Uden at det vel at mærke går ud over vores mulighed for at sælge abonnenter til vores special-målgrupper, der får den fulde og relevante stof-pakke gennem deres abonnement. Vi trækker vejret ind i 2009 og koncentrerer os om de nye netaviser, vi søsætter i det nye år. Men på sigt kan det tænkes, at vi indleder et nyt samarbejde med ét andet stort medium herhjemme."
Indsigt
Simon Kollerup40 årI dag
MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører, præsident for Beredskabsforbundet, fhv. erhvervsminister
Elisabet Michelsen60 årI dag
Retspræsident, Retten i Lyngby, formand for Radio- og Tv-Nævnet, formand, Fredningsnævnet for Nordsjælland
Teis Volstrup38 årI dag
Public affairs-konsulent, Grace Public Affairs, 1. suppleant (SF), Folketinget & Europa-Parlamentet
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- V-formænd afviser regering med S, hvis den blå drøm brister: "Vi har slået os på det her én gang"
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang







































