Antorini og kunsten at styre et embedsværk
EMBEDSVÆRK: I Altingets sommerserie om embedsværk ser Christine Antorini tilbage på sin tid i Undervisningsministeriet. Hun har forholdt sig til, hvordan man får det bedste ud af embedsværket, både som minister og som oppositionspolitiker. Giv Folketinget adgang til embedsmændene, foreslår hun.
Morten Okkels
JournalistDa Christine Antorini (S) blev børne- og undervisningsminister i 2011, var hun i en position, som mange nye ministre godt kunne misunde hende. Ikke mindst fordi hun havde fået sit eget fagområde. Det betyder også noget i forhold til embedsværket, kan hun konstatere.
"Jeg havde jo arbejdet med uddannelse alle årene og været med i centrale forhandlinger på området, så derfor kendte jeg embedsmændene godt. Det var en kæmpe styrke. Også i lyset af at vi skulle have ny departementschef, Jesper Fisker, som kom med sin gode erfaring, men dog ikke havde arbejdet lige netop på uddannelsesområdet endnu. Der fik vi et virkelig godt, solidt samarbejde."
Det var i sin tid Helle Thorning-Schmidts eget ønske, at Antorini skulle slå et slag som undervisningsordfører. Det kom i stand i 2005, da de begge var nyvalgte socialdemokrater i Folketinget (hvor Antorini dog tidligere havde siddet som SF'er). Derfor kom det heller ikke som et chok, da Helle Thorning pludselig ringede den efterårsdag i 2011 og tilbød et ministerium.
Christiansborg
