Chefredaktør på Altinget siden maj 2017.
Jakob Nielsen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har tidligere studeret international økonomi ved CBS. Han har i en årrække været ansat på Politiken, bl.a. som indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington. Senest var han redaktør for Politikens netavis.
Forfatter til en lærebog om EU, en politisk biografi af Helle Thorning-Schmidt samt en bog om modstandsmanden og redaktøren Børge Outze.
Attentatet mod Trump bringer USA et skridt nærmere voldeligt anarki
Vold er ikke noget nyt i det amerikanske demokrati. Men det er nyt, at et af de to store partier ikke længere forsøger at forsvare den civiliserede, politiske kamp. Nu afhænger meget af, hvordan Donald Trump vil anvende attentatforsøget.
Jakob Nielsen
Ansv. chefredaktørMed få millimeter overlevede Donald Trump lørdag aften et mordforsøg. Dermed tog USA endnu et skridt på vejen væk fra at være det demokrati, som resten af verden kan spejle sig i.
Heldigvis overlevede Donald J. Trump attentatet. Hvorvidt det amerikanske demokrati overlever, er derimod et helt åbent spørgsmål.
Svaret vil i høj grad afhænge af, hvordan de ledende politikere i USA fra begge fløje vælger at reagere.
Groft sagt kan de styrke demokratiet, hvis de benytter den tragiske hændelse til at stå sammen og værne om en politisk kultur, der ikke tolererer vold. Og de kan svække demokratiet, hvis de omvendt vælger at benytte attentatet til at øge polariseringen og underminere den sidste rest af tillid til den amerikanske retsstat.
USA's politiske kultur er ved at forvitre
Vold er ikke nyt i amerikansk politik. Fire præsidenter er blevet dræbt i embedet, og dertil kommer en stribe mislykkede attentatforsøg mod både siddende præsidenter og fremtrædende kandidater.
Det nye er, at vold ikke længere er noget, som alle per refleks tager afstand fra, og det bærer Donald Trump et afgørende ansvar for.
Jakob Nielsen
Chefredaktør, Altinget
Det nye er, at vold ikke længere er noget, som alle per refleks tager afstand fra, og det bærer Donald Trump et afgørende ansvar for.
Det betyder åbenlyst ikke, at Trump bærer skylden for lørdagens attentat. Men man er både døv og blind, hvis man ikke ser attentatet i forlængelse af den anti-demokratiske retorik, der har præget amerikansk politik siden 2016.
Jeg kan huske det øjeblik, hvor det gik op for mig, at den politiske kultur i USA var ved at forvitre.
Det var 20. januar 2017, få minutter før Trump blev svoret ind som USA's 45. præsident. Jeg stod blandt de forreste, omgivet af begejstrede Trump-vælgere, og så med mine egne øjne, hvad der skete, da Trumps modstander fra valgkampen, Hillary Clinton trådte ud på tribunen. Spontant begyndte tilhængerne at gentage det råb, som havde gjaldet ved Trumps vælgermøder gennem hele valgkampen:
"Lock her up! Lock her up!".
Taberen har bøjet sig siden 1800 – indtil Trump
Den fredelige magtoverdragelse er kernen i det amerikanske demokrati. USA var det første land, hvor en valgt præsident frivilligt afgav magten til en politisk modstander.
Valget i 1800 var første gang, at partiet ved magten i USA overlod præsidentposten til en kandidat fra et andet parti efter et valg – som i øvrigt bød på en beskidt og uforsonlig magtkamp efterfulgt af en kaotisk og langvarig proces, inden Thomas Jefferson kunne lade sig indsætte som USA’s tredje præsident.
Siden har det været et kendetegn ved det amerikanske demokrati, at taberen har anerkendt vinderens adkomst til magten. Selv i 2000, da det var højst tvivlsomt, om George W. Bush reelt havde slået Al Gore, valgte sidstnævnte at bøje af.
Derfor var det så skræmmende og så symbolsk, at Trump-tilhængerne i sejrens stund fortsatte med et delegitimere den modstander, de lige havde besejret.
Hillary Clinton skulle bures inde, nøjagtig som Trump i den aktuelle valgkamp truer med at stille sin aktuelle modstander for retten. Han taler konsekvent om "the Biden crime family" – den kriminelle Biden-familie.
Fire år senere gik det endnu værre, da det var Donald Trumps tur til at overdrage magten til en efterfølger. Få dage før overdragelsen (som Trump i øvrigt udeblev fra) opildnede den afgående præsident sine tilhængere til at angribe Kongressen i det, der kun kan betegnes som et kupforsøg, og som efterlod fem døde.
Udenfor Kongressen havde nogle af Trump-tilhængerne opstillet en galge, der angiveligt var tiltænkt den afgående vicepræsident Mike Pence. Hans brøde var, at han insisterede på at gennemføre magtoverdragelsen som foreskrevet i den amerikanske forfatning.
Den politiske vold i USA er steget voldsomt
Siden Trumps valgsejr i 2016 er den politiske vold taget voldsomt til i USA.
På den ene side har der i flere byer været voldsomme og nogle gange voldelige demonstrationer som reaktion på oplevet racisme begået af politiet.
De kommende dage vil meget afhænge af, hvilken fortælling Donald Trump selv vælger om det mislykkede attentat.
Jakob Nielsen
Chefredaktør, Altinget
På den anden side har ekstreme grupper flere gange gennemført voldelige aktioner. I 2017 blev en gruppe republikanske politikere beskudt, mens de trænede til en fredelig baseball-kamp. Gerningsmanden var angiveligt frustreret over præsident Trump. En republikansk politiker blev hårdt såret. Begge partier fordømte angrebet i klare vendinger.
Samme år kom det til voldelige sammenstød mellem Trump-modstandere og nynazistiske grupper i byen Charlottesville. Det kulminerede, da en mand kørte sin bil ind i mængden af demonstranter og dræbte en kvinde.
Det var ved denne lejlighed, at Donald Trump nægtede at fordømme de højreekstreme grupper, som havde optrådt voldeligt. I stedet sagde han, at der var "meget fine folk på begge sider".
Året efter sendte en mand 16 rørbomber til 11 forskellige modtagere, som alle var Trump-kritikere, heriblandt Joe Biden, Barack Obama og Hillary Clinton. Ingen kom til skade, og manden blev senere idømt 20 års fængsel.
I 2020 blev 13 mænd anholdt og sigtet for at planlægge en kidnapning af guvernør Gretchen Withmer fra Michigan, angiveligt på grund af hendes håndtering af Covid 19-epidemien. Fire af mændene blev idømt fængselsstraffe på mellem 2,5 og 19 år.
I oktober 2022 brød en mand ind i det private hjem hos den demokratiske politiker Nancy Pelosi. Hun var ikke hjemme, men hendes mand, Paul Pelosi, blev overfaldet med en hammer og hårdt såret.
Gerningsmanden, David Wayne DePape, havde udtrykt støtte til en række konspirationsteorier, heriblandt Donald Trumps påstand om, at Biden havde snydt sig til valgsejren i 2020.
DePape blev idømt 30 års fængsel, men Donald Trump tog aldrig afstand fra angrebet. I stedet benyttede han på en række valgmøder overfaldet til at gøre grin med Nancy Pelosi, som han kaldte "skingrende skør".
De kommende vil afhænge af, hvilken fortælling Trump vælger
Vi ved fortsat meget lidt om den mand, der lørdag aften forsøgte at slå Donald Trump ihjel. Ifølge amerikanske medier er der tale om en 20-årig mand, der angiveligt var registreret som republikansk vælger.
Amerikanernes tillid til deres eget politiske system er stærkt udfordret.
Jakob Nielsen
Chefredaktør, Altinget
Men hans motiv er ukendt, og måske vil det aldrig blive klart, eftersom gerningsmanden blev dræbt af den tidligere præsidents livvagter, kort efter han havde affyret skud mod Donald Trump.
De første reaktioner fra demokratiske politikere – inklusive præsident Biden – er klokkeklar afstandtagen fra vold som politisk redskab.
Donald Trump valgte i sin første reaktion på attentatet at takke de livvagter, der havde bragt ham i sikkerhed lørdag aften. Andre republikanske politikere beskyldte mere eller mindre direkte Joe Biden og demokraterne for at bære et medansvar i kraft af deres hårde kritik af Donald Trump.
Nu vil meget afhænge af, hvilken fortælling Donald Trump selv vælger om det mislykkede attentat.
Kan ende med mere anarki og mere vold
Amerikanernes tillid til deres eget politiske system er stærkt udfordret. En overvældende del af de republikanske vælgere tror på løgnen om, at Donald Trump faktisk vandt valget i 2020.
Hvis de også bliver bildt ind, at attentatet mod Trump på en eller anden måde er en del af et komplot, så vil det markere endnu et skred i retning mod mere anarki og mere vold.
I et samfund med flere hundrede millioner våben i omløb og en indgroet tradition for vold er det noget, der kan få det til at løbe koldt end ad ryggen på enhver.
Billedet af den sårede Trump, som med blod i ansigtet og omgivet af livvagter hæver sin knyttede næve i trods, er formentlig det stærkeste pressefoto i nyere tid.
Det kan anvendes til både at styrke og svække demokratiet, og dets kraft vil være enorm, uanset hvilken af de to veje, Donald Trump og republikanerne vælger.