Bankdirektør modtager demokratistafet
Hvert år på grundlovsdag videregives Ebbe Kløvdal Reichs demokratistafet til en person, der gør en særlig indsats for demokratiet. Tidligere har debattører som Carsten Jensen og Rune Lykkeberg stået en distance for demokratiet, og det samme har komikerne Flemming Jensen, Niels Hausgaard og Omar Marzouk.
Det er derfor lidt usædvanligt, at prisen i år gives til en bankdirektør. Men Lars Pehrson er i den grad med til at styrke demokratiet, mener komitéen og forhenværende indehaver, forsker Gitte Sommer Harrits fra Aarhus Universitet.
"Lars Pehrson fra Merkur Andelskasse er med til at fremme demokrati i bred og meget konkret forstand," siger hun i en pressemeddelelse.
Lars Pehrson opfordrer selv i forbindelse med tildelingen af prisen så mange som muligt til at deltage i debatten om den finansielle sektor.
"Vi er nødt til at skabe nogle billeder af den finanssektor, vi ønsker - det er for let bare at skælde ud," siger han.
Traditionen tro skal Lars Pehrson nu inden for et år at lave en eller anden form for arrangement, der sætter fokus på demokrati og folkestyre. Oplysningsforbundet DEO står for det praktiske omkring arrangementet - stafetholderen leverer indhold og idé.
Gitte Sommer Harrits stod i det forgange år for en debatturne med europaminister Nicolai Wammen og tidligere MEP Jens-Peter Bonde med titlen "Hvordan får du indflydelse på EU?", der nåene til Aalborg, Aarhus, Odense og København.
Ifølge DEO blev demokratistafetten etableret i 2005 efter Ebbe Kløvedal Reichs død for at "videreføre den demokratidebat, han om nogen var synonym med".
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også









































