Benny Damsgaard: Dybvad-rapporten var som forventet en tynd kop te

Og det er vel at mærke efter, at udvalget selv har blotlagt i deres egen spørgeskemaundersøgelse blandt 3500 embedsmænd i ministerier og styrelser, at godt 50 procent af embedsmændene oplever, at deres faglighed er under politisk pres. Og knap 16 procent af de ellers partiuafhængige embedsmænd oplever, at de presses til at rådgive partipolitisk.

Jo, hvis det skal være, skriver udvalget, kunne man lave lidt mindre justeringer af det nuværende system. For eksempel at genindføre tjenestemandsansættelser af topembedsmænd, så de ikke er bange for at blive fyret for at sige ministeren imod (eller i Lars Findsens tilfælde, undlade at gøre hvad de blev bedt om).

Der burde også laves referater fra møderne i regeringens centrale udvalg, så man ved, hvad der rent faktisk bliver besluttet. Og man burde også indføre en praksis om, at man ved alle beslutninger skal lave et formelt notat om, hvorvidt det man er i gang med, er lovligt. Men så er vi også ved at være der, hvis man altså spørger Djøfs udvalg.

Et fordækt forslag

Med hvad med mediernes stadig mere kritiske tilgang til specifikke, navngivne embedsmænd? Det løser vi, ifølge udvalget, med ”en formaliseret dialog på højt niveau”, hvad det end så måtte betyde.

Men også ved, at medierne skal have bedre mulighed for at tale direkte med fagmedarbejderne i ministerierne. Sidst men ikke mindst, lyder det fra udvalget, skal der laves en revidering af offentlighedslovens dele om ministerbetjening, så den del bliver åbnet mere op.

Det sidste forslag om offentlighedsloven er uden sammenligning det mest vidtgående af udvalgets forslag.

Det er dog også et forslag, som ikke kræver den store eksamen som politisk kommentator for at kunne fastslå, at det ikke bliver til noget de næste mange år.

Forslaget om offentlighedsloven er uden sammenligning det mest vidtgående af udvalgets forslag.

Benny Damsgaard
Politisk kommentator, fhv. kommunikationschef, Konservative

Som minimum er Socialdemokratiet og Moderaterne i den nuværende regering imod. Men måske var det et forslag, der skulle til for at få medierepræsentanterne (Kristian Madsen, A4 Medier og Mette Østergaard, Berlingske, red.) i udvalget med på den grundlæggende præmis om, at systemet er godt, som det er.

Det var i hvert fald det mange af medierne vinklede på i forbindelse med offentliggørelsen.

Politisk udpegede embedsmænd

Dybt nede i rapportens bilag på side 315 har udvalget fået lavet en sammenligning af systemet i Danmark med embedsmandssystemerne i Norge og Sverige.

Her klarlægges det, at Danmark adskiller sig fra de to andre lande ved ikke at have koncentreret den politiske rådgivning hos politisk udpegede embedsmænd i toppen af ministerierne.

I Sverige bliver der for eksempel ved hvert regeringsskifte udskiftet godt 200 politiske ansatte embedsmænd i toppen af ministerierne. De politiske embedsmænd i Sverige er ansat til udelukkende at hjælpe ministeren med at udvikle og promovere vedkommendes politik.

Selve sagsbehandlingen er overladt til de "almindelige" embedsmænd, som er ansat til at administrere love og regler og objektivt sagsbehandle.

Resultatet er et mere rent system, end det vi kender herhjemme.

Benny Damsgaard
Politisk kommentator, fhv. kommunikationschef, Konservative

Resultatet er et mere rent system, end det vi kender herhjemme, hvor de almindelige embedsmænd er ansat til både at sagsbehandle og rådgive politisk.

Fejlslutning i argumentet mod politiske kabinetter

Hvis man fulgte med i Djøfs ganske veludførte mediemæssige optakt til konferencen i sidste uge, kunne man konstatere, at udvalget har beskæftiget sig med spørgsmålet om politiske embedsmænd, selvom det ikke er omtalt i rapporten. To af medlemmerne fra udvalget skrev nemlig 2. marts en kronik i Berlingske, hvori de blandt andet skrev, at udvalget ikke gik ind for politiske kabinetter, som man kender fra Sverige.  

De to skribenter var den administrerende direktør i Dansk Boldspil-Union, Jakob Jensen, som er tidligere departementschef i Beskæftigelsesministeriet og tiltrædende ditto i Børne- og Undervisningsministeriet samt den administrerende direktør i Kommunernes Landsforening, Kristian Vendelbo, som er tidligere departementschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Deres primære argumenter mod politiske kabinetter var, at det ville give en masse overskydende embedsmænd, når der kom en ny regering, som man så skulle finde plads til et andet sted, og at det ville stille spørgsmålstegn ved, om vores embedsmænd var ansat på baggrund af kvalifikationer alene.

Det argument giver imidlertid ikke megen mening. Politiske embedsmænd vil være ansat på grund af deres politiske kvalifikationer - ligesom de særlige rådgivere er i dag. De er ansat til at lave politik og de kommer og går med ministeren.

Deres opgave er ikke at sagsbehandle og administrere, og de vil derfor nemt kunne finde arbejde et andet sted. Ligesom det for øvrigt sker for de særlige rådgivere i dag, og som det i mange år er sket i Sverige med deres politisk ansatte embedsmænd.

Konklusionen skrevet på forhånd

Det er kun godt, at Djøf nedsatte et udvalg til at kigge på systemet ovenpå de senere års mange sager. Og de forslag, som man fremkommer med, vil sikkert også bidrage positivt til den måde embedsmandssystemet fungerer.

På nær forslaget om tjenestemandsansættelse af topembedsmænd - som først og fremmest ligner fagforeningspolitik -, er det svært at være modstander af, at der for eksempel skal laves referater fra møderne i Koordinationsudvalget.

Det er midlertidigt også svært at se, hvordan forslagene reelt skulle kunne gøre noget ved det grundlæggende problem, som udvalget selv blotlægger i deres egen spørgeskemaundersøgelse, og som har været omdrejningspunktet i for eksempel minksagen: At tilliden til embedsværket er under pres, fordi der er en opfattelse hos medier og offentlighed om, at det der burde være et politisk uafhængigt embedsværk i stadigt større omfang, agerer partipolitisk.

Det er direkte skuffende, at udvalget ikke har forholdt sig seriøst til, om vi herhjemme kunne få et bedre embedsmandssystem, hvis vi i højere grad adskilte den faglige og politiske rådgivning.

Benny Damsgaard
Politisk kommentator, fhv. kommunikationschef, Konservative

Og det er direkte skuffende, at udvalget ikke har forholdt sig seriøst til, om vi herhjemme kunne få et bedre embedsmandssystem, hvis vi i højere grad adskilte den faglige og politiske rådgivning.

Her virker det som om, at Djøf havde skrevet konklusionen på forhånd.

På trods af, at udvalget selv kommer frem til, at danske embedsmænd ser deres faglighed presset af krav om partipolitisk rådgivning, konkluderer man, at det nuværende system – hvor faglige embedsmænd rådgiver politisk – stadig er det rigtige. Lige som sidst!

Djøf er og bliver en fagforening for embedsmænd, som har til opgave at beskytte deres interesser og jobs. Det er helt legitimt.

Det er bare skuffende for en så vigtig debat som denne om, hvordan vi indretter centraladministrationen bedst muligt i vores samfund, at det ender overfladisk.