Bogaktuelle socialdemokrater: Sådan kommer vi til at ændre Finansministeriets regnemodeller

Der er brug for en bedre balance og større præcision af Finansministeriets regnemodeller.

Og det er muligt at gøre modellerne både mere præcise og i bedre balance.

Det er budskabet fra socialordfører Pernille Rosekrantz-Theil (S) og børneordfører Ane Halsboe-Jørgensen (S) i deres nye bog Det betaler sig at investere i mennesker.

”Vi har et ret omfattende billede af, hvad der sker for folks lyst til at arbejde, hvis vi vil hæve eller sænke skatter og afgifter. Den viden har vi ikke, når vi investerer i velfærd,” siger Ane Halsboe-Jørgensen til Altinget.

Jeg kan godt forstå, hvis man i en kommunalbestyrelse, hvor man skal finde nogle millioner, kan være fristet til at spare to socialrådgivere, fordi de på papiret er en ren udgift. Men to socialrådgivere skaber værdi. Og hvis vi sparer dem væk, forsvinder den værdi. Det kan betyde yderligere udgifter for kommunen.

Ane Halsboe-Jørgensen
Børneordfører (S)

Ifølge hende og Pernille Rosekrantz-Theil er det et problem, hvis man ikke kan fastsætte værdien af eksempelvis en socialrådgiver.

”Jeg kan godt forstå, hvis man i en kommunalbestyrelse, hvor man skal finde nogle millioner, kan være fristet til at spare to socialrådgivere, fordi de på papiret er en ren udgift. Men to socialrådgivere skaber værdi. Og hvis vi sparer dem væk, forsvinder den værdi. Det kan betyde yderligere udgifter for kommunen,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Sådan skal det gøres
De to socialdemokrater mener dog ikke, at der er tale om, at regnemodellerne på nuværende tidspunkt favoriserer borgerlig politik. Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil handler det mere om at kunne træffe politiske beslutninger ud fra et mere oplyst grundlag.

”Det tror jeg, alle politikere på tværs af fløj og parti har en interesse i,” siger hun.

Konkret skal regnemodellerne laves om ved at udvide den Sociale Investeringsmodel, også kaldet SØM. Det er en regnemodel, som er udviklet af VIVE, der leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor og er drevet af Socialstyrelsen.

Modellen beregner, hvordan en social indsats påvirker den offentlige økonomi. Den model vil Pernille Rosekrantz-Theil og Ane Halsboe-Jørgensen have udvidet til alle andre velfærdsområder, herunder sundhed og integration.

Det betyder, at hvis man eksempelvis investerer ti millioner i gratis psykologhjælp til unge, skal det ikke stå som en nettoudgift på ti millioner. Ifølge Pernille Rosekrantz-Theil og Ane Halsboe-Jørgensen vil man nemlig se en besparelse på indlæggelser i psykiatrien et andet sted i budgettet, og det er vigtigt at have med i betragtningen, mener de. 

Brug for mere viden
Debatten om Finansministeriets regnemodeller har kørt længe. Senest torsdag 2. august gik Finansministeriets departementschef, Martin Præstegaard, til modangreb i et interview i Politiken. Her sammenlignede han den kritik, hans ministerium har været udsat for, med at den amerikanske præsident Donald Trump gentagne gange er gået imod etablerede institutioner, hvilket skaber mistillid til institutionerne i befolkningen. 

Ifølge ham er der ikke evidens nok for at kunne lave beregninger på de dynamiske effekter af velfærdsinvesteringer.

Er I uenige med ham i det?

”Nej. Derfor skal vi starte med at afsætte penge til at udvikle og indsamle den evidens,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil og fortsætter:

”Det er ikke gratis at få den empiri og evidens lavet om, så den klan bruges i en regnemaskine. Og det er en politisk beslutning at sætte de penge af, og det er det næste skridt.”

Socialdemokratiet vil gå til de næste satspuljeforhandlinger med et krav om at sætte 20 millioner kroner af til at udvidde SØM til andre velfærdsområder (se boksen til højre).

Vil ske uanset hvad
Der er dog ingen tvivl i de to politikeres sind om, at SØM vil blive udvidet, uanset hvem der sidder med regeringsmagten efter et Folketingsvalg. Spørgsmålet er ifølge dem bare, hvor hurtigt det sker.

”Det var Socialdemokratiet, der i sin tid tog initiativ til at lave SØM, men den er udviklet, godkendt og vedtaget under en blå regering,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Men kan man bare tage SØM og integrere den i Finansministeriets regnemodeller?

”SØM er et budgetplanlægningsredskab, og det, Finansministeriet er sat i verden for, er at give politikerne et overblik over statens budgetter. Så når man laver et budgetplanlægningsredskab, er det noget, de kan bruge,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Et gammelt projekt
De nuværende regnemodeller, som bliver brugt i Finansministeriet, og som regner med de dynamiske effekter af sænkninger og hævelser af skatter og afgifter, blev også brugt af den tidligere socialdemokratiske regering.

Hvorfor gjorde I ikke noget dengang?

”Vi begyndte dengang, vi havde regeringsmagten. Konkret skiftede jeg fra at være klimaordfører til at være socialordfører. Og på det tidspunkt kom en kras kritik fra kammeradvokaten og rigsrevisionen af den måde, vi gik til socialområdet på,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ifølge hende var det en af grundene til, at man begyndte at se på, hvordan man kunne styre det område bedre. Som energiordfører havde Pernille Rosekrantz-Theil i sirlige Excel-ark kunnet aflæse, hvor stort afkast en given investering i solceller ville give, men det kunne hun ikke på socialområdet.

”Da vi havde fået den ekstremt skarpe kritik, tænkte jeg over, at det overblik havde jeg ikke, når jeg skulle lave menneskeinvesteringer,” siger hun.

Den økonomiske vejrudsigt
Hverken Ane Halsboe-Jørgensen eller Pernille Rosekrantz-Theil mener, at man skal undlade at medregne de dynamiske effekter på skatter og afgifter. De forklarer, at de stadig giver et mere præcist billede af effekterne af given lovgivning, selvom man på nuværende tidspunkt ikke kan regne på alle sociale investeringer.

”Det svarer til at have en vejrudsigt, men lade være med at bruge den,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Men I erkender selv, at vejrudsigten ikke kommer til at være 100 procent korrekt, selv hvis man begynder at regne på dynamiske effekter af sociale investeringer. Burde man ikke bare lade være med at indregne dem?

”Det kunne man godt, men så ser det ud, som om en krone på velfærd er lige godt brugt, uanset hvor i systemet du bruger den. Om det er på tidlig indsats eller indlæggelser i psykiatrien. Men vi ved, at det er billigere, når vi forebygger frem for at helbrede,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.