Anmeldelse: Ida Aukens værdikamp minder om et afsnit af Borgen

ANMELDELSE: Ida Aukens nye bog Dansk er som et afsnit af tv-serien Borgen: Et passioneret forsvar for en grøn, socialt bevidst og højteknologisk kapitalisme og for, at man godt kan ønske mere globalisering og samtidig være dybt forankret i dansk kultur. Men helt overbevisende er det ikke, skriver Niels Jespersen.

Altingets vurdering: 3/6

Af Niels Jespersen
Cand.mag. i historie og socialdemokratisk debattør 

Venstrefløjen vil ikke tale om problemerne, og højrefløjen vil ikke lytte. I midten står Ida Auken, der med bogen Dansk har sat sig for at starte en samtale.

Det danske glansbillede  
I DR-dramaserien Borgen er der en scene, hvor partiformanden for De Moderate, Birgitte Nyborg, over en frokost forklarer en international erhvervsleder, hvorfor Danmark er så enestående lykkeligt og velfungerende et samfund.

Det giver et godt indblik i, hvordan veluddannede socialliberale danskere ser på deres landsmænd. Og nok også hvordan de ville ønske, de var: Et nysgerrigt og frisindet folk, der lever trygt og godt omfavnet af veldrevne institutioner. Eneste slange i paradiset er vores egen selvtilfredshed, som populister udnytter til at vende os mod hinanden og resten af verden.

Borgen blev en moderat stor succes herhjemme, men til gengæld et kæmpehit internationalt, hvor amerikanske Newsweek kaldte serien ”det bedste tv-show du aldrig har set”, og engelske The Guardian roste den stærke kvindelige hovedrolle og seriens realisme.

Dansk starter samme sted med en middagssamtale, hvor den forhenværende miljøminister beretter om Danmark til en kinesisk rigmand. Ifølge Ida Auken er vi lykkelige og rige, fordi vi har et godt uddannelsessystem, og fordi vi investerer i grøn teknologi. Læg dertil en solid gang Grundtvig og højskolefrisind. De tre elementer, uddannelse, miljøbevidsthed og den åbne, milde kristendom, er den røde tråd i Dansk, ligesom de – trods partiskift – har været de værdimæssige pejlemærker for den 40-årige tidligere SF-minister, nu radikale politiker.

Modsvar til højrefløjen og opråb til venstrefløjen 
Med den provokerende titel Dansk er bogen et modsvar til den højrefløj, der monopoliserer danskheden og bruger den til at udgrænse ikke bare muslimer, men også deres egne landsmænd.

Den er samtidig et bud på en mere selvsikker progressiv værdikamp og et opråb til centrum-venstre om at droppe berøringsangsten over for det nationale og over for kristendommen. Ida Auken vender sig imod dem, der vil nedtone vores egne traditioner for ikke at støde tilflytterne:

”I stedet for at løse problemerne taler man ned til den danske kultur, som var det en syg olding, der kan falde død om hvert øjeblik. Sådan skal det ikke være. Den danske sang er stadig en ung blond pige. Danmark er ikke lavet af porcelæn.”

Farer vild på den gyldne mellemvej
Det er klar tale, men Auken sætter til gengæld aldrig rigtig ord på, hvem det er, hun kritiserer. Det bliver mest til diffuse positioner, såsom ”centrum-venstre har været for længe om at turde tale om de virkelige problemer og sætte grænser. Højrefløjen har talt om problemerne, men leveret symbolske løsninger, der tydeligvis ikke virker”. Det gør det nemt for Ida Auken at påberåbe sig den gyldne mellemvej. For nemt.

Radikale Venstre bliver i dag af mange borgerlige og efterhånden ikke så få socialdemokrater anset for at være et parti, der konsekvent har taget fejl i alt de sidste 40 år, og som ikke alene fortsat nægter at tage ved lære, men som også fremturer med moralske domme og bedrevidenhed. Med meget god vilje er Dansk et forsøg på at komme de stemmer i møde.

Ida Auken er ikke bleg for at erkende, hvordan hun har bidraget til polariseringen: ”... som en person, der er opvokset på venstrefløjen, har jeg selv været storleverandør af (...) medlidenhed og skyld,” skriver hun og fortsætter: ”Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har set mennesker klage over 'tonen i debatten' for dernæst få sekunder senere at kalde én, der er uenig med dem, for 'uanstændig'."

Hvor står Ida Auken?
Den selvkritik er ikke ny. I årevis har indvandrerkvinder på venstrefløjen, anført af SF'er Halime Oguz, råbt op om den fejlslagne integration, og Socialdemokratiets nye udlændingelinje lægger samme snit.

Ida Auken er selvfølgelig i sin gode ret til at formulere sin egen position, men da hun samtidig er fremtrædende radikal politiker, savner man hendes bud på, hvordan hun positionerer sig i forhold til de røde strammer-stemmer i SF og S. Hendes parti har valgt entydigt side imod Socialdemokratiets nye udlændingepolitik, som Morten Østergaard kalder "valgkampsrelaterede luftkasteller". Den radikale formand siger, at han ikke vil støtte Mette Frederiksen (S) som statsminister, hvis hun vil lave asyl- og udlændingepolitik med V og DF.

Omvendt er det svært ikke at læse Ida Aukens bog som en tilnærmelse til den gamle regeringspartner. Er man forvirret, bidrager Dansk desværre ikke til afklaring. Vi får at vide, at der må være en grænse for, hvor mange flygtninge Danmark kan tage, men vi får aldrig at vide, hvor den grænse går.

Ida Auken er i det hele taget ikke meget for at konkretisere, hvad hendes nye holdninger betyder i praksis. Hendes budskab er, at ”vi kan forsøge at løse problemerne i samarbejde med landene omkring os” eller ”blot forsøge at afbøde konsekvenserne af problemerne ved at beskytte os selv”, men sagen er jo den, at vi er nødt til at gøre begge dele. Det har lange udsigter med en fælleseuropæisk fordeling af flygtninge – primært fordi østeuropæerne ikke vil modtage flygtninge, og flygtningene ikke vil til Østeuropa. Hvad gør vi her og nu?

Som et afsnit af Borgen
I forordet står der, at Dansk er et bidrag til en samtale, men trods selvkritik af hendes eget udgangspunkt og ”den politiske og økonomiske elite”, der ”i årtier har haft så travlt med at globalisere, urbanisere og digitalisere, at man har glemt at få sine egne med”, så lykkes det aldrig for Ida Auken at få gang i en rigtig samtale.

Dansk er ikke skrevet til de vælgere, der fravælger Aukens projekt til fordel for udlændingestramninger, Brexit og Trump. Tværtimod er bogen som et afsnit af tv-serien Borgen: Et passioneret forsvar for en grøn, socialt bevidst og højteknologisk kapitalisme og for, at man godt kan ønske mere globalisering og samtidig være dybt forankret i dansk kultur, men helt overbevisende er det ikke.

Ida Auken: "Dansk", udkommer tirsdag 17. april, People's Press, 144 sider.

Forrige artikel Anmeldelse: SF-strategen fra sovesalen Anmeldelse: SF-strategen fra sovesalen Næste artikel Ove K. Pedersens nye bog om konkurrencestaten er samfundsanalyse, når det er bedst Ove K. Pedersens nye bog om konkurrencestaten er samfundsanalyse, når det er bedst
Frank Jensens problemer er først lige begyndt

Frank Jensens problemer er først lige begyndt

ANALYSE: Oprørerne mod Frank Jensen har ikke styrke til at vælte ham endnu. Men nedslidningen er i gang på flere fronter, og spørgsmålet er, hvor længe partiet og han selv tror på, at overborgmesteren faktisk kan vinde valget i 2021.