Byrådskandidater går til valg på nationale mærkesager, som kommuner ingen indflydelse har på

Nationale dagsordener bliver løbende trukket ned over de kommunale valgkampe. Legalisering af hash, hårdere straffe og hjemsendelser af flygtninge er eksempler. Ekspert forklarer, at mange gør det af taktiske grunde.

Placeholder image
Kommunalpolitik fylder meget i gadebilledet. Ikke alle politiske forslag kan dog løses i kommunalbestyrelserne. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kandidater og partier går til valg på mærkesager, der ikke kan indfries.

Selvom kommunalvalget typisk handler om ældrepleje, folkeskoler og infrastruktur, går flere kandidater og partier alligevel til valg på landspolitiske mærkesager, som ikke har noget med kommunalpolitik at gøre.

Overborgmesterkandidat i København, Sophie Hæstorp Andersen (S), har for eksempel bebudet, at hash bør legaliseres i hovedstaden. Men den beslutning ligger ikke hos Københavns Borgerrepræsentation, men derimod på Christiansborg.

Og Dansk Folkeparti har i sit kampagneprogram for valgkampen beskrevet, at ”målet er at understøtte det lokale arbejde”. Men fremhævede mærkesager om hårdere straffe, asylstop og hjemsendelser kan ikke indfries i kommunalbestyrelserne.

Også emner som aktieskat, selskabsskat, kommunal udligning og Kina-kritik er eksempler på ikke-kommunale dagsordener.*

Forskningslektor og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, har også lagt mærke til eksemplerne.

"Partierne gør det nok først og fremmest, fordi de mener det. Nogle af mærkesagerne er jo notorisk noget, som man ikke kan beslutte lokalt. Og som dermed - sagt lidt hårdt - er irrelevante i forhold til kommunalpolitik," siger han.

Nye Borgerliges anti-kommunale mærkesager

Særligt Nye Borgerlige bliver fremhævet af Roger Buch som et parti, hvis mærkesager til valget er nationale.

"Udmeldingen fra toppen i Nye Borgerlige er, at integrationsopgaven skal væk fra kommunerne, at velfærden skal væk fra kommunerne, og at nærmest alt skal privatiseres. De her punkter kan man jo godt gå ind for i Folketinget, men det er ikke noget, der kan gennemføres i kommunerne," siger Roger Buch og fortsætter:

"Hvorfor gør man det så? Jeg tror, at man gør det i Nye Borgerlige, fordi man godt ved, at man ikke får et særlig godt kommunalvalg. Det er en udfordring for de nyere partier, at de er meget båret af mærkesager, som - for eksempel i forhold til flygtninge og indvandrere - ikke har noget med kommunerne at gøre."

At få trukket Danmark i en mere borgerlig retning og få løst udlændingepolitikken fra bunden, er jo også noget, man kan gå ind for lokalt.

Pernille Vermund, formand, Nye Borgerlige

Ved Nye Borgerliges årsmøde 30. oktober spurgte Altinget Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, hvorfor hun ikke nævnte kommunalvalget overhovedet i sin timelange tale. Her lød svaret, at det ikke var nødvendigt.

"For mig er det ikke så vigtigt, om vi går til valg det ene eller det andet sted. Det vigtige er, hvilken politik der skal føres. Og det, Nye Borgerlige vil, er jo det samme landspolitisk som kommunalt. At få trukket Danmark i en mere borgerlig retning og få løst udlændingepolitikken fra bunden, er jo også noget, man kan gå ind for lokalt," sagde Pernille Vermund.

Aktieskat, selskabsskat og kommunal udligning

Konservatives Katarina Ammitzbøll har også blandet kommunal- og landspolitik sammen. I et debatindlæg i Frederiksberg Liv advarer hun Frederiksbergs vælgere om at stemme på Enhedslisten til kommunalvalget, blandt andet fordi det venstreorienterede parti ønsker en højere aktiebeskatning.

I Altingets kandidattest kan man se, at spidskandidaten for Liberal Alliance i Odense, Gustav Aakerlund, har som mærkesag "at etablere en speciel økonomisk zone, hvor man som virksomhed er helt fritaget fra at betale den væksthæmmende selskabsskat".

På busreklamer i København har man også kunnet se Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti med budskabet "Stop indvandringen".

I Gentofte går den konservative borgmester Michael Fenger på valg på at "standse udligningen". Han mener, at Gentofte får en urimelig ekstraregning til kommunal udligning.

Taktik forud for folketingsvalg

Roger Buch forklarer, at mange vælgere er i stand til at gennemskue, hvad der er kommunalpolitik, og hvad der er nationalpolitik. Men nogle vælgere er bare ligeglade, lyder det.

"For nogle er de her spørgsmål så vigtige, at de faktisk er ligeglade med, om det kan lade sig gøre at gennemføre. De støtter alligevel partiet. Og så giver det god mening at sige noget, når ens vælgere brænder så meget for det, at de bliver aktiveret og stemmer," siger han.

Men hvorfor overhovedet stille op til et kommunalvalg, hvis man ikke er interesseret i at debattere skole, dagpleje og ældre? Det kan virke mærkeligt, men ifølge Roger Buch er der en god grund til det.

"Man gør det blandt andet af taktiske grunde. I nogle partier får man at vide, at partiet gerne vil have, at man stiller op. Ved at stille op har man vist flaget frem mod næste folketingsvalg, og det er vigtigt nok i sig selv," siger forskningslektoren.

Julie Uldam, lektor ved CBS, bakker op om den forklaring.

"Kommunalvalget bliver af mange set som en forberedelse til det næste folketingsvalg, og derfor sniger der sig nationalpolitiske sager ind i valgkampen," siger hun.

Buch: Man kan ikke diskutere med symbolik og værdier

Selvom Roger Buch fortæller, at det ofte er små og nye partier, der går til kommunalvalg på landspolitik, findes der også andre eksempler. Som nævnt i starten af artiklen sparkede Sophie Hæstorp Andersen den københavnske kommunalvalgkamp i gang ved at foreslå fri hash.

"Det er et eklatant eksempel på, at et meget stort parti i en meget stor kommune også kan komme med sådan en udmelding. Det er uden tvivl, fordi hun mener det, og det er uden tvivl også symbolpolitik. Det er måske også et signal til Christiansborg om, at de gerne må kigge på det her," siger han.

Hvis vi som vælgere forventer, at politikerne gennemfører det, de siger, vil de have et problem. Men mange vælgere ved godt, at de ikke kan gøre det store ved det.

Roger Buch, forskningslektor, DMJX

Generelt mener Roger Buch, at symbolpolitik er ligeværdigt med så meget andet politik.

"Man kan ikke diskutere med symbolik og værdier, og de har en gyldighed hos dem, der abonnerer på værdierne. Det er trods alt nok de færreste vælgere, der er skuffede over, at et parti, der lover færre flygtninge, ikke kan komme igennem med det," siger han.

Har kandidaterne et problem efter valget, hvis de er gået til valg på noget, der ikke kan løses lokalt?

"Hvis vi som vælgere forventer, at politikerne gennemfører det, de siger, vil de have et problem. Men mange vælgere ved godt, at de ikke kan gøre det store ved det. De små partier kan på ingen måde gennemføre noget alene, og der er altid en forklaring med, at der blev kæmpet for det, men at de andre partier var døve over for forslagene."

*Thomas Rohdens valgplakat med teksten "stop samarbejdet med Kina" indgik i en opremsning af ikke-lokale dagsordner. Men "stop samarbejdet med Kina" henviser konkret til Region Hovedstadens samarbejde med den kinesiske provins Jiangsu. Derfor var det en fejl at bruge eksemplet i artiklen. Altinget beklager.

Omtalte personer

Roger Buch

Centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
ph.d. (SDU. 1996), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

Pernille Vermund

MF, stifter og formand, Nye Borgerlige
cand.arch. (Kunstakademiets Arkitektskole 2001)

Sophie Hæstorp Andersen

Overborgmester (S), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser