Danskerne afviser stigende forsvarsbudget

Det står der i regeringsgrundlaget

Vi står over for et trusselsbillede, som er markant anderledes i forhold til for få år siden. Fra terrorisme og skrøbelige stater samt et Rusland, der skaber ny usikkerhed i Europa. Samtidig står Danmark over for markante udfordringer på cyberområdet og i Arktis.

Regeringen vil på den baggrund sikre et substantielt løft ved at tilføre flere midler til Forsvaret i den kommende aftale på forsvarsområdet, der dækker perioden efter 2017. Det skal føre til en styrkelse af Forsvaret, herunder Forsvarets robusthed og udholdenhed. Der er behov for fortsat at udvikle militære kapaciteter, der er fleksible og anvendelige på hele opgavespektret.

Et stærkt dansk forsvar skal garantere Danmarks og de øvrige dele af Rigsfælleskabets suverænitet. Regeringen vil følge op på anbefalingerne i analysen om Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis for at styrke og udvikle indsatsen på blandt andet overvågning, havmiljø samt eftersøgnings- og redningsberedskab, samt arbejde for at etablere et frivilligt beredskab i Grønland.

Danmark skal yde et væsentligt bidrag til, at NATO fortsat er verdens stærkeste forsvarsalliance. Danmark skal opretholde sin status som kerneland i NATO og styrke sin evne til at operere i alliance-sammenhæng. 

Danmark skal fortsætte med at bidrage aktivt i internationale militære operationer og stabiliseringsopgaver for at medvirke til øget sikkerhed og for at udnytte dansk Forsvars effektivitet og evne til at arbejde sammen med vore allierede. Blandt andet vil regeringen have en markant dansk deltagelse i NATO’s fremskudte forsvar i Baltikum, og regeringen vil sikre, at Danmark også i de kommende år vil være blandt de nationer, der yder de relativt set største bidrag til den amerikansk ledede koalitions militære kampagne mod ISIL i Irak og Syrien.