Debat

LA's direktør: Demokratiet – og politikerne – trænger til en fair og saglig valgkamp

DEBAT: Den nye digitale virkelighed betyder, at trusler og smædekampagner er blevet en del af hverdagen for politikerne. Derfor bør partierne afstå fra fnidder og usaglige angreb, skriver partisekretær i LA Mikael Gotfredsen. 

Der er brug for en indsats på tværs af partier for at imødegå den nye digitale virkelighed, hvor opdigtede historier og smædekampagner puster til politikerleden, mener Liberal Alliances direktør. 
Der er brug for en indsats på tværs af partier for at imødegå den nye digitale virkelighed, hvor opdigtede historier og smædekampagner puster til politikerleden, mener Liberal Alliances direktør. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Astrid Johanne Bjørnskov
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mikael Ballegaard Gotfredsen
Direktør i Liberal Alliance

Fakta
Partisekretærernes valgdebat 
Er partierne klar til valgkampen? Det har Altinget spurgt folketingspartiernes partisekretærer (og tilsvarende) om. Hver uge bringer vi et indlæg fra ét af partierne, der sætter fokus på forberedelser og strategier op til valget. Følg med på Altinget: christiansborg, og bliv blandt andet klogere på, hvilke nye tendenser vi skal holde øje med, hvordan man forbereder en god valgkamp, hvilken rolle medierne spiller, og hvordan man vinder en dagsorden med sin kampagne. 

Mød panelet her:
- Claus Richter, partisekretær i Venstre
- Jan Juul Christensen, partisekretær i Socialdemokratiet 
- Søren Vandsø, generalsekretær i Konservative
- Mikael Ballegaard Gotfredsen, direktør i Liberal Alliance
- Lars Beer Nielsen, s
ekretariatschef i Radikale Venstre
- Toke Lotz og Oliver Riel, kampagneledere i Alternativet
 
- Nils Brøgger Jakobsen, kampagneleder i SF
- Enhedslisten (deltager, men afsender ikke fundet endnu).

I Liberal Alliances sekretariat har vi netop fornyet vores arbejdspladsvurdering – APV. Her svarer medarbejdere på spørgsmål om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og giver deres besyv med i forhold til eventuelle forbedringer.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Med lokaler på Christiansborgs ridebane oven på staldene er hestelugt en tilbagevendende bemærkning, der nok ikke lige lader sig løse. I den mere alvorlige afdeling tænker jeg nogle gange, at en APV for folketingsmedlemmer ville afsløre større problemer end som så.

Modtager trusler på sociale medier
Folketinget er en fantastisk arbejdsplads og et hus med mange stolte traditioner, herunder stor hjælpsomhed fra husets ansatte; folketingsbetjente, bibliotekarer, servicepersonale og så videre. Det er en bedrift at opnå et mandat og blive en del af livet herinde. En valgkamp er en langstrakt styrkeprøve, hvor det kræver sin mand eller kvinde at trænge igennem og blive valgt.

Den nye digitale virkelighed tilsiger, at man i dag ikke kun bliver bedømt på og kritiseret for de ting, man rent faktisk siger og mener, men også for falske udsagn, fabrikerede annoncer og videoer med indhold.

Mikael Gotfredsen
Direktør i Liberal Alliance

Særligt som ny kandidat skal der gøres en stor indsats for at samle frivillige, lave valgmateriale, skabe en platform og gøre sit navn kendt. Det arbejde begynder længe før, valget bliver udskrevet. Herefter er der tale om tre intense uger med valgdagen som målstreg.

Den særlige præstation, der ligger til grund for at blive en af de 179 folketingsmedlemmer, belønnes med et på mange måder privilegeret arbejdsliv. Men det er også hårdt arbejde under vilkår, der er mindre glamourøse, end mange måske tror.

Jeg misunder særligt ikke politikerne, når jeg ser nogle af de trusler, de modtager. Det er hård kost, der alt for ofte går på vedkommendes børn eller ægtefælle og i nogle tilfælde rettes direkte til sidstnævnte. Jeg kender heldigvis ikke så mange andre arbejdspladser, hvor man har anledning til rutinemæssigt at melde trusler og chikane til politiet.

Den mørke side af demokratiet
Meget prisværdigt har Berlingske på det seneste sat lys på denne mørke side af vores demokrati. Avisen kunne forleden på baggrund af en rundspørge fortælle, at mere end halvdelen af de medvirkende folketingspolitikere havde oplevet trusler.

Nogle medvirkende fortalte om, hvordan man er begyndt at låse døren hjemme oftere, eller hvordan man oplever tilsvining og trusler, når man er ude at handle med sin familie. Det var stærkt bekymrende, men desværre ikke overraskende læsning.

Ingen af deltagerne i undersøgelsen mente, at truslerne er blevet færre – tværtimod. Truslerne rammer politikere på tværs af partier og kommer for størstedelens vedkommende via sociale medier.

På den positive side oplever jeg, at politikere uanset partifarve bakker hinanden op, når særligt grelle tilfælde når til medierne eller retssystemet. Det er godt kollegaskab på en meget trist baggrund.

Når danskerne snart går til stemmeurnerne, bliver det på baggrund af et voldsomt informationsbombardement fra de forskellige partier. Kommunikationskanalerne er mange, valgbudgetterne store, og konkurrencen efter den brede midtervælger er skarp.

Den nye digitale virkelighed tilsiger, at man i dag ikke kun bliver bedømt på og kritiseret for de ting, man rent faktisk siger og mener, men også for falske udsagn, fabrikerede annoncer og videoer med indhold. Formen ligner den ægte vare, men har i sit indhold intet med virkeligheden at gøre.

Læs også

Skal modarbejde politikerlede
Denne folketingsvalgkamp bliver desværre ikke den første, hvor vi fra Liberal Alliances side skal forholde os til falske billeder, grafikker og misbrug af vores politikere med det formål at sprede deciderede løgne om vores holdninger og politik. Uenigheder, stråmænd i debatter og kritik er ét, decideret løgn er noget andet.

Jeg er spændt på at se, hvor meget der bliver af den slags denne gang, og hvordan vi på tværs af partierne kan modarbejde det. Gennem møder med blandt andet Facebook og mellem partiernes kommunikationsafdelinger prøver vi i fællesskab at tage vores forholdsregler.

Som politisk parti har man et ansvar for ikke at bidrage til politikerleden med usaglige angreb og fniddersager. I Liberal Alliance vil vi også i denne valgkamp have som ideal ikke at deltage i smædekampagner og tilsværtning af politiske modstandere.

Vælgerne gider ikke høre på det, og det forstår jeg ærligt talt godt. Det ville på en mere almindelig arbejdsplads give anledning til nogle røde markeringer i APV’en – med god grund.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikael Ballegaard Gotfredsen

Chef for public affairs, Roche
cand.scient.soc

0:000:00