Karin Liltorp
Christina Olumeko"Det føles så godt!" – Alternativet laver ordførerrokade

Alternativets nye folketingsmedlem Karin Liltorp bliver ordfører for sundhed, psykiatri, social, bolig, ældre, civilsamfund, erhverv, iværksætteri og landdistrikter og øer.
Det skriver hun på LinkedIn.
“Efter et par års 'flirten' er jeg nu helhjertet vendt hjem til Alternativet, og det føles så godt!” skriver Karin Liltorp om partiskiftet på LinkedIn.
Skiftet til Alternativet sker efter hun 23. februar forlod Moderaterne, da hun efter eget udsagn "ikke kunne stå inde for regeringens måde at bedrive politik på et område, der ligger mit hjerte nær".
Karin Liltorp overtager sundhed- og psykiatriordførerposten fra Helene Brydensholt, socialområdet fra Torsten Gejl. Bolig, ældre, erhverv og iværksætteriordførerskabet overdrages fra Sascha Faxe, og landdistrikts- og ø-ordførerposten får Liltorp fra Christina Olumeko.
Som noget nyt får Alternativet en civilsamfundsordfører, en post som Karin Liltorp også besad hos Moderaterne, som det eneste medlem af Folketinget.
Alternativets folketingsgruppe tæller nu seks medlemmer.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff






































