Charlotte Bach Thomassen
Joy MogensenDGI-formand er nyt medlem af TV 2's bestyrelse
Formand for DGI Charlotte Bach Thomassen afløser Bjørn Ericsen som medlem af TV 2’s bestyrelse.
Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.
Kulturminister Joy Mogensen har udpeget Charlotte Bach Thomassen, da det er staten, der som eneaktionær i selskabet udpeger de nye bestyrelsesmedlemmer.
Charlotte Bach Thomassen har været formand for DGI i lidt over to og et halvt år. Hun har tidligere været generalsekretær i Det Danske Spejderkorps samt været projektchef i DGI Storkøbenhavn. Derudover bestrider hun en række bestyrelsesposter, blandt andet i Danske Spil og Foreningen Folkemødet.
På LinkedIn skriver Charlotte Bach Thomassen: "Public service og folkeoplysning er fælles om dannelse, demokrati og sammenhængskraft. Og fornemmelsen af flow kan vi opnå både på TV og i idrætslig bevægelse."
Hele hendes LinkedIn-opslag om den nye bestyrelsespost kan læses her:
Omtalte personer
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog





































