Tine Roed
Lars Sandahl SørensenDI-direktør fratræder med øjeblikkelig virkning
Fra dags dato kan Tine Roed ikke længere kalde sig direktør i Dansk Industri.
Hun er nemlig blevet afskediget fra sin stilling efter mere end 17 år i organisationen.
Det skriver Dansk Industri i en pressemeddelelse.
Afskedigelsen sker, da administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, ønsker at "nytænke" organisationens direktion.
"Som ny administrerende direktør i DI har jeg ønsket at justere og nytænke DI's direktion. Derfor er det aftalt, at Tine Roed fratræder. Det sker med en stor anerkendelse og taknemmelighed for Tines professionelle engagement og dedikerede indsats i Dansk Industri igennem 17 år," siger Lars Sandahl Sørensen.
Tine Roed har været en del af Dansk Industris direktion siden 2002. Her har hun blandt andet stået i spidsen for en række af organisationens erhvervspolitiske enheder og branchefællesskaber.
Tine Roed er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet. Inden sin tid i DI har hun blandt andet været ansat som kontorchef i Finansrådet.
Dansk Industri oplyser, at direktør Kent Damsgaard midlertidigt overtager direktøransvaret for Tine Roeds områder i organisationen, blandt andet energi- og miljøpolitik samt jura.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- V-formænd afviser regering med S, hvis den blå drøm brister: "Vi har slået os på det her én gang"
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag










































