Svend JakobsenForhenværende formand for Folketinget og mangeårig minister Svend Jakobsen er død

Den tidligere formand for Folketinget og mangeårige minister Svend Jakobsen er død. Han blev 86 år gammel.
Det oplyser Folketinget.
Svend Jakobsen var i 18 år medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. De sidste otte år, fra 1981 til 1989, sad han på den højeste stol i folketingssalen som formand for tinget.
Inden da var Svend Jakobsen flere gange minister i Anker Jørgensens (S) regeringer. Han nåede således både at være boligminister, minister for skatter og afgifter, miljøminister, fiskeriminister og finansminister i perioden fra 1973-1981.
Efter sin folketingskarriere blev Svend Jakobsen direktør for Danmarks Sparekasseforening og senere i Finansrådet. Han var også i flere år bestyrelsesformand for Kunstmuseet Arken og Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde.
Svend Jakobsen kom til verden hos en landarbejderfamilie i Vendsyssel i 1935. Lang tid før han tog sine første skridt ind i den politiske verden, arbejdede han som kommis og senere konsulent i FDB. Han havde en handelsmedhjælpereksamen fra 1955.
I et et mindeord på Folketingets hjemmeside fortæller Folketingets nuværende formand, Henrik Dam Kristensen, hvordan han som ung politiker så op til Svend Jakobsen:
"Han stod som et forbillede, fordi han var saglig og pragmatisk med en imponerende evne til at skabe resultater på tværs af de politiske forskelle. For ham handlede det om sagen. Han selv kom i anden række."
Indsigt
Knud Aarup71 årI dag
Debattør, hovedbestyrelsesmedlem, Røde Kors Danmark, bestyrelsesmedlem den selvejende institution Måløvgård, faglig leder, Altingets socialpolitiske netværk, fhv. direktør, Socialstyrelsen
Poul Mathias Thomsen71 årI dag
Direktør, Europa, Den Internationale Valutafond (IMF)
Lars Boje Mathiesen51 årI dag
MF (BP), fhv. partiformand og MF, Nye Borgerlige
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- V-formænd afviser regering med S, hvis den blå drøm brister: "Vi har slået os på det her én gang"
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag






































