Efter kommunalvalget er der stadig langt mellem bydronningerne

Det er der flere forskellige grunde til. En af dem er, at de lokale partiforeninger er domineret af 'old boys network', som rekrutterer blandt dem, de kender. Men kvinderne selv er også for svære at få til at stille op. En af grundene til det er givet, at mange kvinder i lokalpolitik stadig oplever forskelbehandling.

Om skribenten

Rikke Viemose (f. 1969) er journalist og forfatter og fast kommentarskribent på Altinget.

Hun har blandt andet skrevet den feministiske bestseller 'Nu taler jeg' (2022) og beskæftiger sig især med køn, kultur og ligestilling.

Op til kommunalvalget i 2021 viste en spørgeskemaundersøgelse, at hver tredje kvinde i kommunalpolitik oplever forskellige former for kønsdiskrimination – som for eksempel at få at vide, at hun kun er blevet opstillet eller valgt på grund af sit køn.

Dertil kommer, at kvindelige politikere både på Christiansborg og ude i kommunerne er mere udsatte for chikane, end deres mandlige kolleger. Og det er ikke småting, de udsættes for, er det kommet frem under valgkampen.

Det er i dag sådan, at danske politikere – især de kvindelige – så ofte oplever trusler, chikane, stalking og overfald, at både statsministeren og flere forskere vurderer, at det er et demokratisk problem. Forskning fra Vive viser, at politisk chikane i høj grad er et ligestillingsproblem, fordi det helt generelt rammer kvinderne i politik hårdere.

Ifølge Rasmus Tue Pedersen, der er professor MSO og forsker i politisk adfærd, bliver kvinder i politik i langt højere grad udsat for sexistisk chikane end mændene, og de svarer også selv i højere grad, at chikanen påvirker dem negativt.

Det er på tide, der gøres noget aktivt for at fremme ligestillingen og hindre den sexistiske chikane. Førnævnte Karina Kosiara-Pedersen taler om, hvordan kvindelige borgmestre er ved at blive rollemodeller:

“Vi har længe kendt til bykonger, men nu begynder vi også at se bydronninger. Det bryder den gamle forestilling om, at det kun er gamle mænd, der sidder med borgmesterkæden.”

Det er på tide, der gøres noget aktivt for at fremme ligestillingen og hindre den sexistiske chikane.

Rikke Viemose

Hun har ret: Al forskning viser, at rollemodeller kan være med til at bryde glaslofter, og også derfor er det ærgerligt, at der er så få af dem. Selvom vi her efter valget har fået flere kvindelige borgmestre end nogensinde, så er der stadig tre mandlige for hver gang, der er én kvinde (i skrivende stund er der 24 kvindelige borgmestre ud af 98, men det kan måske stadig ændre sig).

Selv er jeg heldig at bo i en af de fem kommuner, hvor kvinder er bedst repræsenteret i byrådet: På Frederiksberg, i Sorø, Hørsholm, Fredensborg og København har kvinderne faktisk formået at passere de magiske 50 procent. Men det er stadig en sjældenhed.

I de fem kommuner med færrest kvindelige kommunalpolitikere – Høje-Taastrup, Sønderborg, Dragør, Aabenraa, Furesø – er kun omkring hver femte byrådsmedlem kvinde. Hver femte. Det er ikke et demokrati værdigt.

Allerede ved valget i 2021 gav Kvinfo en række anbefalinger til, hvad der skal til for at hindre forskelsbehandlingen og fremme ligestillingen, og man kan undre sig over, at de ikke er blevet fulgt. Der var ellers en tjekliste lige til at gå til.

Kvinfo anbefalede en indsats på tre niveauer: I kommunalbestyrelserne, i de politiske partier, herunder deres lokalafdelinger, samt hos ligestillingsministeren. For alle tre niveauer havde Kvinfo konkrete forslag til indsatser.

Det er på tide, at man lytter til det nu.

Det handler blandt andet om at have fokus på arbejdsmiljø og indføre procedurer mod grænseoverskridende adfærd og sexchikane.

I et demokrati bør ingen frygte at stille op, og vores folkevalgte bør kunne arbejde uden at blive forskelsbehandlet, diskrimineret eller chikaneret.

Og når man nu er i gang, så kan man da godt inddrage regionerne. Selvom der faktisk er en ligelig kønsfordeling i regionsrådene i dag, så er de fire formænd sjovt nok stadig dét: Mænd.