
Når 3F 8. april skal vælge en ny formand vil fagforeningens nuværende forbundssekretær Henning Overgaard være at finde på stemmesedlen.
Det oplyser 3F i en pressemeddelelse.
Henning Overgaard er den første, der melder sin formandskandidatur til posten i Danmarks største fagforening. Som formand lægger han i grove træk op til at videreføre 3F's politiske kurs, men enkelte områder vil han prioritere højere.
"På to områder vil jeg dog justere fagforeningskursen. Vi skal prioritere indsatsen på arbejdspladserne højere. Og vi skal stille større krav til arbejdsgiverne om at løfte deres del af ansvaret for den danske arbejdsmarkedsmodel," udtaler Henning Overgaard ifølge pressemeddelelsen.
Formandsposten i 3F blev ledig, da den ellers populære tidligere formand Per Christensen i januar måtte træde tilbage. Det skete efter, at B.T. og Altinget bragte historier om, at han i to omgange havde levet et dobbeltliv med i alt fire kvinder og brugt sit arbejde i 3F som dække.
Siden konstituerede 3F Tina Christensen som formand på et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde. Hun var næstformand i fagforening under Per Christensen.
Henning Overgaard er 50 år gammel og har været forbundssekretær og en del af fagforeningsledelsen i 3F siden 2016. Han har en lang karriere i 3F's afdeling i Esbjerg bag sig og har senest haft ansvaret for forbundets indsats mod social dumping.
Omtalte personer
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde








































