Om  
Michael Ehrenreich

Ehrenreich udnævnt til kammerherre

Hofmarskal Michael Ehrenreich er pr. 15. februar udnævnt til kammerherre. Det meddeler kongehuset.

Christian Juhl Mølgaard

Michael Ehrenreich (60) tiltrådte søndag stillingen som hofmarskal. Han er samtidig udnævnt til kammerherre. Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Ehrenreich  kommer fra en post som direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab, hvor han tiltrådte i 2013. Forud for denne stilling var han i ni år medredaktør på Kristeligt Dagblad. Inden da var han gennem mere end tyve år på Berlingske, hvor han efter en længere årrække som blandt andet udlandskorrespondent i London og Washington D.C. var medlem af chefredaktionen fra 1997 til 2001, og siden chefredaktør indtil 2003.

Kammerherretitlen blev i Danmark indført i enevældens tid under Frederik 3. og dengang anvendt som titel for kongens nærmeste hoffunktionærer. I vore dage udnævnes de øverste hoffunktionærer i aktiv tjeneste til kammerherrer. Desuden er betegnelsen blevet en ærestitel, som især tildeles afgåede højere statstjenestemænd og hofjægermestre og kun er forbundet med hoftjeneste ved mere specielle lejligheder, navnlig ambassadørmodtagelser og større festligheder i kongehuset. I almindelighed bærer kammerherrer rød uniform med forgyldt nøgle på højre frakkeskøde.

Kilde: Den Store Danske

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Ehrenreich

Fhv. hofmarskal og chefredaktør, kammerherre
journalist (DJH 1979)

0:000:00