Ninna Hedeager OlsenEnhedslisten København vælger gruppeformand som midlertidig borgmester
I forbindelse med miljø- og teknikborgmester Ninna Hedeager Olsens orlov udpeger Enhedslisten København gruppeformand Karina Vestergård Madsen som vikarierende borgmester.
Det skriver Enhedslisten København i en pressemeddelelse.
"Vi har fuld tillid til, at vores gruppeformand Karina Vestergård Madsen kan varetage hvervet, indtil Ninna Hedeager Olsen er tilbage," udtaler Maria José Nielsen fra Enhedslisten Københavns bestyrelse.
"Vi ser alle frem til at få Ninna tilbage på posten, men indtil da er jeg klar til at passe forpligtelserne som borgmester. Jeg ved, at det er en stor opgave, og jeg vil gøre mit bedste for at løse den," siger Karina Vestergård Madsen om den midlertidige post.
Karina Vestergård Madsen har været valgt til borgerrepræsentationen siden 2014, hvor hun sidder i økonomiudvalget og socialudvalget. Hun har været gruppeformand for Enhedslisten i København siden 2017.
En voldtægtssag ramte Enhedslisten i starten af april, og Ninna Hedeager Olsen besluttede kort efter at holde en pause fra politik, da den formodede voldtægt skulle have fundet sted i hendes lejlighed.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
































