Er der plads til Gud i dansk politik?

Det startede i protest mod ungdomsoprøret og fik placeret sig så bekvemt i den politiske midte, at det gav adgang til flere regeringer. Men efter årtusindeskiftet har partiet mistet fodfæstet. Altinget er taget til Vestjylland for at finde ud af, om Kristendemokraterne er dømt til glemsel eller genopstandelse.

<div>Kors foran Sædding Kirke, som ligger midt i Kristendemokraternes kerneland i Vestjylland. Stod det alene til vælgerne her i området, ville Kristendemokraterne være Danmarks største parti.</div>
Kors foran Sædding Kirke, som ligger midt i Kristendemokraternes kerneland i Vestjylland. Stod det alene til vælgerne her i området, ville Kristendemokraterne være Danmarks største parti.
Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Jacob Pedersen

Omkring os er der brede, billedskønne kornmarker, Morten Korch-æstetik med natur og menneske i forbrødring, Herrens lige veje hvor slægter på slægtsjord bor med langt mellem husene, men ved Guds mellemkomst stemmer trygt i kor:

I Ringkøbingkredsen satte 16 procent kryds ud for Kristendemokraterne ved folketingsvalget i 2019. Partiet manglede kun 191 stemmer for at sikre sig et kredsmandat fra de trofaste kernevælgere her i det danske bibelbælte, Jyllands midterste og nordvestlige egne, og bryde næsten to årtiers mandattørke. 
Stod det alene til borgerne i Rækker Mølle, ville det være landets største. Her stemte 30 procent på Kristendemokraterne i 2019 - flere end alle andre steder i landet.

Rækker Mølle på en rolig onsdag formiddag. Knap hver tredje af byens 350 indbyggere stemte på Kristendemokraterne ved folketingsvalget i 2019.
Rækker Mølle på en rolig onsdag formiddag. Knap hver tredje af byens 350 indbyggere stemte på Kristendemokraterne ved folketingsvalget i 2019. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00