Bliv abonnent
Annonce
Om  
Esben Lunde Larsen
Lars Kolind

Esben Lunde udpeger formand for nyt ekspertpanel for sundere madvaner

1. november 2017 kl. 09.44

Sammen med fire andre ministre har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) nedsat et ekspertpanel, der skal rådgive regeringen inden for danskernes mad-, måltidsvaner og sundhed.

Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Miljø- og fødevareministeren har udpeget iværksætter og erhvervsmand Lars Kolind som formand for panelet. 

"Vi kan løfte danskernes sundhed ved at samle kræfterne på tværs af både offentlige og private aktører, og i fællesskab sætte skub i få, større tværgående anbefalinger, der giver danskerne bedre forudsætninger for en sundere livsstil. Jeg mener, det er vigtigt, at vi tør tænke anderledes og stort," siger Lars Kolind.

Esben Lunde har nedsat ekspertpanelet i samarbejde med sine ministerkollegaer i Børne- og Socialministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt Undervisningsministeriet.

Panelet skal fremlægge sine anbefalinger i løbet af foråret 2018. Regeringen har afsat 40 millioner kroner over fire år fra 2018-2021 til at igangsætte initiativer, som arbejdet i det kommende ekspertpanel munder ud i.

Foruden Lars Kolind består panelet af:

  • Anne-Birgitte Agger - Direktør, Københavns Madshus
  • Berith Bjørnholm - Programme Manager, Novo Nordisk Foundation
  • Christian Bitz - Forskningschef, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital
  • Elisa Bergmann - Formand, BUPL
  • Gitte Breum - Chef for Mad og Måltider, Odense Kommune
  • Helle Brønnum Carlsen - Lektor, Zahles Seminarium
  • Jens Christian Holm - Klinisk forsknings-lektor, Institut for Klinisk Medicin, Holbæk Sygehus
  • Karen Wistoft - Professor, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
  • Timm Vladimir – TV-vært og kok
  • Per Gylstorff - køkkenchef på Plejecenter Bredebo i Lyngby-Taarbæk Kommune
Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026