
Afdelingen for lobbyisme hos Finans Danmark får ny chef.
Valget er faldet på Konservatives pressechef, Simon Merrild Lyngsø.
Det oplyser Finans Danmark i en pressemeddelelse.
"Vi er rigtig glade for at få Simon med på holdet i Finans Danmark som vores nye PA-chef. Han har mange års erfaring fra Christiansborg og er en indsigtsfuld og troværdig samarbejdspartner for mange på og omkring Slotsholmen," udtaler Stine Luise Goll, public affairs- og kommunikationsdirektør i Finans Danmark.
Dermed forlader han Konservative, hvor han startede som konsulent i 2014. Han ser nu frem til at løse de "komplekse" opgaver forude, fortæller han i pressemeddelelsen.
"Finans Danmarks medlemmer løser vigtige opgaver for hele samfundet. Tænk bare på værdien af at kunne få et boliglån, betale regninger på nettet, få hjælp til at føre sin virksomhed gennem den grønne omstilling eller at ens pensionsopsparing vokser. Så jeg ser frem til at blive en del af holdet og bruge min erfaring til at hjælpe med at styrke den finansielle sektors rolle i samfundet," udtaler Simon Merrild Lyngsø.
Han tiltræder stillingen 1. februar 2024.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen





































