Forsker: Hvis ikke 'Den sorte svane' kan ændre Hummelgaards kurs, er der næppe noget, der kan

Vidtrækkende beføjelser

Nedenfor følger et kort overblik over en række centrale lovinitiativer som minsker vores frihed.

7. december 2023 vedtog Folketinget den såkaldte koranlov, der forbyder utilbørlig behandling af religiøse skrifter. Ifølge justitsminister Peter Hummelgaard (S) skal loven beskytte danskerne mod kriminalitet og terror. Samtidig udgør den en væsentlig begrænsning af ytringsfriheden.

5. september 2024 fik politiet tilladelse til at anvende ansigtsgenkendelse som led i bekæmpelsen af kriminalitet og terrorisme – en klar indskrænkning af borgernes ret til privatliv.

Selvcensur og overvågning underminerer ikke blot demokratiet – det kan også gøre os mere sårbare.

Lasse Mathias Skjoldager Eskildsen
Ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

25. april 2025 fremlagde Peter Hummelgaard det omstridte lovforslag, som senere blev kendt som PET-loven.

Forslaget giver PET tilladelse til at oprette et samlet datasæt om alle borgere baseret på samtlige oplysninger, som det offentlige har adgang til – herunder sundhedsoplysninger, medicinrecepter, lægejournalnotater, børns data, klager til myndigheder, skatteoplysninger, rejseaktivitet og teleoplysninger.

Hertil kommer indsamling af såkaldt open source-data – herunder udtalelser og opslag på sociale medier – eksempelvis kritik af regeringens coronahåndtering, nedskæringer i velfærden eller politiets magtanvendelse.

Samlet skaber dette et detaljeret billede af hver enkelt borger, herunder adfærd, opholdssteder og holdninger.

Regeringen skyr ikke nogen midler

8. maj 2025 blev PET-loven midlertidigt udskudt til efter sommerferien efter massiv offentlig kritik. Kritikken blev fremsat af blandt andre juridiske eksperter, Justitia, forskere og en række interesseorganisationer.

Peter Hummelgaard forklarede, at der var behov for mere debat, men understregede samtidig, at kritikken ifølge ham byggede på misforståelser eller uvidenhed – hvilket implicit rejser spørgsmålet, om det i virkeligheden er justitsministeren selv, der undervurderer kompleksiteten.

3. juni 2025 udtalte Peter Hummelgaard i Altinget, at politiet – ikke efterretningstjenesterne – fremover skal kunne købe adgang til borgernes DNA-oplysninger via kommercielle slægtsforskningsdatabaser som for eksempel MyHeritage. Dette til trods for, at borgerne har afgivet deres DNA i tillid til, at det ikke ville blive anvendt af staten. 12. juni blev forslaget stemt igennem.

Spørgsmålet er, om vi kan stole på, at fremtidens efterretningstjeneste ikke misbruger magten.

Lasse Mathias Skjoldager Eskildsen
Ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Disse eksempler viser med tydelighed, at regeringen ikke skyr nogen midler i deres påstået forsøg på at øge sikkerheden. Danmark er i forvejen blandt verdens mest overvågede samfund – fra statslige registre og videoovervågning til efterretningstjenesternes udvidede beføjelser.

Man kan spørge sig selv, hvorfor dette er et problem, hvis jeg som fuldstændig lovlydig dansker, uden kriminelle intentioner eller terrorplaner, skal være bekymret for, at "Bjarne" (fiktiv medarbejder fra PET) kan sidde og gennemse alle de oplysninger, staten indsamler om mig for at finde potentielle terrorister.

Hvorfor skulle jeg ikke være ligeglad med, at "Poul" (fiktiv medarbejder fra politiet) køber mit DNA fra kommercielle databaser som MyHeritage, og bruger det til at opklare en forbrydelse og dømme den skyldige?

Eller at "Birgitte" fra politiet gennemgår overvågningsvideoer, hvor jeg cykler på en rød cykel, for at finde en gerningsmand med en cykel, som har begået farlig kriminalitet? Disse personer er fiktive, men scenariet illustrerer problematikken.

Ytringsfrihed er en ventil

Der er tre væsentlige grunde til, at vi bør være kritiske:

Tiltagene virker ofte ikke efter hensigten – og kan i visse tilfælde have modsatte effekter.

Koranloven, der blev indført for at beskytte mod ekstremisme, risikerer at polarisere samfundet yderligere. Den begrænser visse gruppers ytringsfrihed og kan dermed øge risikoen for radikalisering.

Samtidig vil individer, som bliver krænket af koranafbrændinger, med mere, mene, at staten sender et signal om, at krænkelser af religiøse symboler er så alvorlige, at nogle borgere begynder at opfatte voldelige reaktioner som legitime eller forståelige.

Vi må spørge os selv, hvor grænsen for privatlivet går.

Lasse Mathias Skjoldager Eskildsen
Ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Vi ved desuden, at overvågning øger selvcensur: Ifølge Institut for Menneskerettigheder har hver tiende dansker undladt at ytre sig offentligt på grund af overvågning eller andre usikkerheder. Det tal vil sandsynligvis stige, hvis PET får adgang til sociale medieopslag og metadata.

Min egen forskning med Christian Bjørnskov viser, at ytringsfrihed fungerer som en trykkoger, hvor ytringsfrihed fungerer som ventilen, der lukker damp ud og undgår, at trykkogeren eksploderer.

Hvis overvågning derfor gør, at utilfredse borgere ikke længere tør ytre sig eller ikke føler, at de har muligheden for det, ja, så kan trykkogeren eksplodere og derved øge risikoen for vold og ekstremisme.

Selvcensur og overvågning underminerer altså ikke blot demokratiet – det kan også gøre os mere sårbare.

Endelig fører de enorme datamængder til et væld af falske positiver: Som Adam Didriksen påpegede i Debatten 8. maj, vil dette drukne PET og politiet i ubrugeligt arbejde og føre til spildte ressourcer, som kunne være brugt på faktisk efterretningsarbejde og derved forhindre terrorisme og gøre os sikre.

Vi kender ikke fremtiden

I 1990 virkede det uskyldigt, at et pas i Rwanda angav etnisk tilhørsforhold. Fire år senere blev denne information brugt i etnisk udrensning.

Få havde forudset, at Polen og Ungarn – som EU-lande – ville udvikle sig i autoritær retning, eller at USA ville oprette fængsler for asylansøgere uden rettergang.

I Kina bruges dataindsamling til at overvåge og internere muslimske mindretal. I Rusland forfølges systemkritikere med teknologiske midler, og i Indien er biometriske registre blevet anvendt til at marginalisere minoriteter.

Det er naivt at antage, at Danmark er undtaget fra lignende udviklinger. Derfor må vi indrette institutioner og vedtage lovgivning, der beskytter borgerne – uanset hvem der har magten i fremtiden.

Kan vi stole på staten?

Kan vi så have tiltro til PET, politiet og efterretningstjenesten, som Lene Espersen havde, da hun blev spurgt til overvågningen i forbindelse med terrorpakken?

Hun svarede: "Jeg stoler på Jakob Scharf" (løst citeret) – dengang chef for PET. Men spørgsmålet er, om vi kan stole på, at fremtidens efterretningstjeneste ikke misbruger magten.

Og har vi så tiltro til de førnævnte fiktive personer, Bjarne fra PET og Poul og Birgitte fra politiet, som sidder med næsen nede i vores data?

Kan vi være sikre på, at de ikke gør noget ulovligt med disse data, som vi muligvis ser i de to nyeste afsnit af Den Sorte Svane, hvor NSK rådgiver hovedpersonen Amira Smajic i, hvordan hun skal lyve for retten. Hvordan medarbejdere fra NSK ulovligt overvåger journalister og så videre.

Kan vi være sikre på, at de ikke sidder og benytter vores data til at få nogen uskyldigt dømt via vores DNA, som de har købt, eller vores overvågning med mere?

Masseovervågning

Det sidste spørgsmål, vi må stille os selv som borgere, er, om vi ønsker at blive ved med at bo i et masseovervågningssamfund, for med eller uden PET-loven er det det, vi gør, og har gjort de sidste mange årtier.

Vi må også spørge os selv, hvor grænsen for privatlivet går.

Må privatlivet vige for "retfærdigheden", som Peter Hummelgaard siger, eller er privatlivet faktisk vores vigtigste demokratiske grundpille, som adskiller os fra det, som PET og FE skal beskytte os imod?