Gitte Lillelund Bech forlader nu sin direktørstilling hos Danske Havne, som hun har været ansat i siden august 2014.
I stedet påbegynder hun et nyt arbejdskapitel som public affairs director hos Advice A/S.
Dermed skifter hun tilbage til den arbejdsplads, som hun forlod i sommeren 2014.
Det oplyser Danske Havne i en pressemeddelelse.
Gitte Lillelund Bech har været folketingsmedlem for Venstre i perioden 1999-2013, hvor hun blandt andet var forsvarsminister i næsten to år.
Hun har altså nu valgt at forlade sin stilling hos Danske Havne. En stilling, som hun selv havde forventet at besidde længere, men som hun nu forlader grundet et tilbud, hun ikke kunne sige nej til:
"Jeg har nydt min tid som direktør og er rigtig glad for at se den udvikling, som vi har været igennem. Danske Havne er i dag en spiller i det blå Danmark, som der lyttes til, samtidig med at vi er en spiller i den offentlige debat og hos vores ressortministerium," siger Gitte Lillelund Bech i pressemeddelelsen og fortstætter:
"Det er ikke tilfældigt, at havnenes nuværende minister Hans Christian Schmidt ikke forsømmer nogen lejlighed til at besøge en havn, når han kan komme til det. Og det er Danske Havnes fortjeneste."
Gitte Lillelund Bech er uddannet cand.merc.mat. fra Handelshøjskolen i København i 1992.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog





































