Hegelund og Mose: Lynforlig lammede lobbyister

MANDAGSTRÆNEREN: Dagpengeforliget satte for en gangs skyld en stribe lobby-organisationer skakmat. Alligevel er interessent-råd nummer 1 stadig: Sats på forligsparterne i god tid. Råd 2: Vent ikke til den formelle høring. Råd 3: Brug dit høringssvar på at nørde med implementerings-detaljer.

Foto: Linda Kastrup / Scanpix
Peter MoseSusanne Hegelund

Et top-down-lynforlig om dagpenge, der ikke tillod utilfredse lobbyister at spille forligspartierne ud mod hinanden eller nå at larme i pressen, trak overskrifter i den forgangne uge.

Forliget mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er et forholdsvis usædvanligt eksempel på, hvordan stålsatte musketer-ed-forhandlere undgår, at der kommer for meget slør i forhandlingerne. Det, der sker, når organisationsverdenen har god tid til at kontakte ordførerne eller piske en negativ stemning op.

Man aner samtidig et aftalt forløb, hvor LO's exitformand, Harald Børsting, spillede en konstruktiv rolle og dermed var med til at bane vejen for en hurtig løsning.

Var der først blevet taget hånd om det betændte dagpengespørgsmål i forbindelse med forårets trepartsforhandlinger – hvad en række fagforbund oprindeligt ønskede – ville det formentlig være gået op i hat og briller. Fagforeningerne ser langt fra ens på tingene, fordi deres medlemmer vil blive forskelligt ramt.

Embedsmænd gennemskuer afsender
Men samtidig er lynforliget endnu et eksempel på, hvordan beslutningerne i disse år flytter fra de delvist krise-ramponerede udvalg i Folketinget og over i mere eller mindre lukkede beslutningsprocesser i ministerierne.

Denne gang foregik det blot uden det sædvanlige rollehæfte, hvor lobbyister er med næsten helt inde i forhandlingslokalet. En indikation på den påvirkningspraksis er, at trænede embedsmands-ører tæt på ministeren ofte har let ved præcist at gennemskue, hvilke lobby-organisationer der – takket være en tidlig indsats – når at levere ammunition til de ordførere, der fra de forskellige partier møder op i ministeriet.

Visse formuleringer hentet direkte fra organisationerne kan ofte gå igen – en erfaring, som de øvre embedsmandscirkler har gjort sig. Det er nemt at sætte navn på, hvem der har været til hulemøde med ordførerne før forhandlingerne og samtidig har afleveret et mobilnummer, hvis ordføreren måtte have brug for yderligere skyts.

Early bird forligsfokus
Vigtigste prioritet er ikke overraskende regeringspartierne, mens næste prioritet er forligspartierne – eller dem, der kan blive det, hvis magten skifter. Hav i den forbindelse et godt forhold til mindst to partier i hver blok, anbefalede den rutinerede Lene Espersen – tidligere minister og nuværende cheflobbyist for arkitektfirmaerne herhjemme – på en Altinget-konference forleden.

Særligt vigtigt for lobbyisten er det at have early bird forligsfokus, fordi man rundt om i ministerierne bestræber sig på at gøre forligsteksterne så detaljerede som mulige, gerne med uddybende bilag. Meningen med den høje detaljeringsgrad er at låse tingene politisk og dermed gøre det sværere for forligsparterne – og lobbyisterne bag dem – at genåbne de politiske diskussioner.

I forbindelse med dagpengeforliget blev Dagpengekommissionen behændigt brugt som serviceringsvogn. Det var tæt på færdigretter, der blev serveret for politikerne – med LO-formanden som balancerende overtjener. Børsting havde delikat fået de store LO-forbund HK, 3F og Dansk Metal med på vognen med kravet om en slanke-ret på tre karensdage mod de foreslåede otte.

Så måtte dimittenderne til gengæld holde for, hvad der gav anledning til mere eller mindre rituel og delvis kritisk fagboss-baglandskommunikation oven på forliget.

Kun kommaer flyttes
Udviklingen mod stadig mere lov-fastlåsende forlig – hvad den aktuelle håndtering er et eksempel på – er formentlig med til at udhule den traditionelle høringsfase – den ellers højt besungne danske tradition for sidste-øjebliks-inddragelse af organisations-danmark. En ny analyse fra politisk konsulent og erhvervs-PhD Morten Jarlbæk Pedersen i Dansk Erhverv viser, at på det tidspunkt er tingene mere end svære at rulle baglæns.

Mere end fire ud af fem høringssvar til nye lovforslag bliver afvist af ministerierne, viser hans undersøgelse

Tilbage er ofte alene de tekniske og nørdede indsigelsesmuligheder. Kun de bittesmå kommaer – gerne af spidsfindig juridisk karakter – kan lobbyisterne typisk få indflydelse på, viser analysen fra folketingsåret 2013/2014.

Det bør ikke føre til den fejlkonklusion, at en interessevaretager skal give op og sende høringssvarene på pension, fordi det alligevel ikke nytter. Men med Mandagstrænerens kendskab til organisationerne bør de overveje, hvordan de bruger instrumentet.

Bagest i bunken
Ledende embedsmænd beretter, hvordan der er stor forskel på, med hvilken iver de kaster sig over bunken af indkomne høringssvar. Nogle organisations-input skynder de sig at studere; det er dem, der pr. tradition er solid bund i, og som kan forbedre kvaliteten af loven.

Andre svar er forudsigelige og puttes bagest i bunken; de ligner det, organisationen også sendte sidst, nu blot med ny dato og overskrift. Sluttelig er der gruppen af interessevaretagere, der altid er oppe i det høje toneleje – larme-lobbyisme og skældud kan tilfredsstille baglandet, men gør ikke altid det store indtryk på Slotsholmen.

For den måske famlende og gerne mindre organisation kan hørings-universet være svært at navigere i – især hvis den har skrabede djøf-ressourcer i sit sekretariat: Den klogeste metode kan i så fald være at spille ekspertkortet og pege på, hvordan de politiske intentioner endnu bedre kan føres ud i livet. Hvis loven vel at mærke forbedres på en række konkrete punkter.

Regeringen har ikke mindst brug for hjælp fra hverdagens eksperter i den vigtige implementeringsfase; et af Slotsholmens forsømte områder, erkender ledende politikere og embedsmænd.

Måske kan de slagne fagforeningslobbyister indhente en smule af det tabte her. Men de skal næppe regne med, at dagpenge-lynforliget bliver genåbnet på den store klinge. Nu synes kun de administrative fortolkningsdetaljer at være tilbage.

 

Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Harald Børsting

Fhv. formand for LO, formand for Seniortænketanken og Socialdemokratiets Erhvervs,- Vækst- og Arbejdsmarkedspolitiske Udvalg
tillidsmand (1974-)

0:000:00