Bliv abonnent
Annonce

Ingen konkurrence til Pia, Kristian og Peter

Kristian Thulesen Dahl er med til at sikre stabilitet i toppen af DF, når bl.a. veteranen Poul Nødgaard går ved valget.
Kristian Thulesen Dahl er med til at sikre stabilitet i toppen af DF, når bl.a. veteranen Poul Nødgaard går ved valget.Foto: Altinget/Rasmus Nielsen
25. marts 2007 kl. 18.24

Partiet kommer til at mangle noget substans. Forstået på den måde, at Poul Nødgaard og Birthe Skaarup har været virkelig kløgtige og taktiske under forhandlinger. De har været virkeligt godt inde i kommunal- og sundhedsstof, og derfor har de kunnet tilkæmpe sig nogle resultater.

Helle Ib
Politisk kommentator på B.T.
DF modtager i disse dage ansøgninger fra håbefulde medlemmer, der ønsker at blive folketingskandidater. Men egentlig er der slet ikke brug for nye fremadstormende medlemmer.

"DF har tre meget markante profiler i Pia, Peter og Kristian. Men i det hele taget har vi en folketingsgruppe, som forstår deres opgave; at markere sig med politiske holdninger," siger Carl Christian Ebbesen, der er organisatorisk næstformand. Men også et godt bud på en ny folketingskandidat.

Plads til udskiftninger
Chefredaktøren på Ekstra Bladet, den tidligere konservative minister og formand Hans Engell, mener ikke, at de udskiftninger, der venter forude, får konsekvenser for partiet.

"Jeg ser overhovedet ingen problemer for Dansk Folkeparti. Slet ikke med den store parlamentariske indflydelse, de har. Partiet har udviklet en enorm selvbevidsthed og har store ambitioner. Der er ingen tvivl om, at deres mål er at komme i regering," lyder det fra Hans Engell.

DF står til at få 22 medlemmer af Folketinget ved næste valg, og dermed mister de to mandater. En rundringning til DF's bagland viser, at indtil videre er de eneste sikre kandidater at finde blandt de 21 medlemmer, der allerede sidder i Folketinget og har tænkt sig at genopstille, samt EU-parlamentarikeren Mogens Camre. Men mange lokale byrådsmedlemmer og regionsrådsmedlemmer melder sig også på banen. Der er dog stor sandsynlighed for, at partiet vil give eksisterende medlemmer gode kredse, så de kan fortsætte deres arbejde.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026