Bliv abonnent
Annonce
Om  
Isabella Arendt

Kristendemokraternes tidligere formand får nyt job

I sin nye rolle skal Isabella Arendt arbejde med den grønne omstilling. "Jeg glæder mig derfor til et arbejde hos Landbrug & Fødevarer, hvor jeg bogstaveligt talt skal have jord på fingrene og være med til at sikre virkelige, grønne resultater, der både kan smages, lugtes og mærkes," siger hun.
I sin nye rolle skal Isabella Arendt arbejde med den grønne omstilling. "Jeg glæder mig derfor til et arbejde hos Landbrug & Fødevarer, hvor jeg bogstaveligt talt skal have jord på fingrene og være med til at sikre virkelige, grønne resultater, der både kan smages, lugtes og mærkes," siger hun.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
6. september 2023 kl. 07.58

Isabella Arendt får for fremtiden jord under neglene som senior public affairs rådgiver i Landbrug og Fødevarer. 

Det skriver erhvervsorganisationen i en pressemeddelelse. 

I Landbrug og Fødevarer skal Isabelle Arendt arbejde med organisationens grønne omstilling.

"Den grønne omstilling er et helt afgørende politisk emne, som kun bliver vigtigere med tiden. Dansk landbrug er langt fremme allerede og er en afgørende nøgle i omstillingen, når vi skal sikre en bæredygtig produktion af sunde fødevarer i Danmark og resten af verden," siger den nye senior public affairs-rådgiver og tilføjer: 

"Jeg glæder mig derfor til et arbejde hos Landbrug & Fødevarer, hvor jeg bogstaveligt talt skal have jord på fingrene og være med til at sikre virkelige, grønne resultater, der både kan smages, lugtes og mærkes."

"Vikaren fra himlen"

Isabella Arendt blev kendt i den danske befolkning, da hun midlertidigt overtog formandsposten i Kristendemokraterne under valgkampen til folketingsvalget i 2019.

Hun gjorde sig positivt bemærket i tv-debatterne og fik hurtigt navnet "vikaren fra himlen". 

Senere samme år blev hun officielt valgt som formand for partiet. Den post bestred hun indtil maj 2022.

I juni 2022 valgte Isabella Arendt at skifte Kristendemokraterne ud med Konservative. Hun var folketingskandidat for Konservative ved valget i 2022, men kom dog ikke ind.

Isabella Arendt kommer fra et job som public affairs-rådgiver i Szpirt og Co. Hun tiltræder sin nye stilling i Landbrug og Fødevarer 2. oktober 2023. 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026