Jakob Ellemann: Putins invasion viser behovet for at afskaffe forsvarsforbeholdet

Verden vågnede 24. februar til Ruslands uprovokerede og skamløse angreb på Ukraines frihed og selvstændighed.

Men vi vågnede op på mere end én måde.

Alt for længe har verden været håbløst naive overfor Putin. Først Georgien, så Krim, nu resten af Ukraine. Nu har vi endelig forstået, at Putin har evnen og viljen. Det forstod vi ikke før. Men det gør vi nu.

Danmark har fået en ny forsvarsaftale, der skal løfte vores forsvarsevne markant de kommende år, og vi skal stemme om forsvarsforbeholdet 1. juni.

Venstre har længe haft et ønske om, at Danmark kunne deltage i EU’s forsvarssamarbejde – også før krigen i Ukraine. Det er ikke ny politik fra Venstres side.

Men Ruslands invasion gør netop nu, at spørgsmålet om EU’s forsvarssamarbejde er blevet endnu mere aktuelt.

Derfor skal Danmark også reagere nu, og det håber jeg, at danskerne er klar til.

Danmark skal tage ansvar for vores egen sikkerhed

For mig handler folkeafstemningen grundlæggende om, hvilket land vi ønsker at være: Venstre ønsker, at vi skal være et land, som tager ansvar og deltager i fællesskabet i stedet for at være land, som dukker sig og sætter sig uden for indflydelse.

Invasionen i Ukraine har for alvor sat gang i udviklingen af EU’s forsvarssamarbejde. Tyskland giver eksempelvis en gigantisk saltvandsindsprøjtning på 750 milliarder kroner til deres militær, som det klareste eksempel.

For når EU-landene er fælles om militære missioner, bidrager det til sikkerhed og stabilitet i hele Europa og dermed også i Danmark

Jakob Ellemann-Jensen
Formand, Venstre

Nu kommer de europæiske lande endelig til at løfte et større ansvar for vores egen sikkerhed. Det er på tide.

Danmark skal selvfølgelig levere vores bidrag til den udvikling. For når EU-landene er fælles om militære missioner, bidrager det til sikkerhed og stabilitet i hele Europa og dermed også i Danmark.

Vi skal udvikle forsvarssamarbejdet, så det fortsat understøtter og supplerer Nato. Konkret handler det blandt andet om fredsbevarende og stabiliserende operationer ved Europas østlige og sydlige grænser.

Det er for eksempel fredsbevarende operationer på Balkan, som vi tidligere har set det, og hvor Danmark ikke kan bidrage i dag.

Jeg var udsendt som soldat for Nato i Bosnien i ’99, men da EU senere overtog opgaven fra Nato og fik ansvaret for at sikre freden i det borgerkrigshærgede land, måtte de danske udsendte rejse hjem til Danmark.

I syd skal det europæiske forsvarssamarbejde være til stede ved Middelhavsområdet og Afrikas kyst. Her skal Danmark have mulighed for at deltage i de fælles europæiske operationer, der bekæmper menneskesmugling og pirateri mod danske skibe.