Messerschmidt opfordrer til flere folkeafstemninger. Det vil svække det repræsentative demokrati, siger forsker

“Jeg synes jo, at folkeafstemninger som instrument er en smuk ting. At man viser tillid og respekt og lægger ansvaret for landets fremtid på et område ud i hænderne på danskerne,” sagde Morten Messerschmidt til en partilederdebat oven på valget.

Men sådan en ordning kan ende med at true vores demokrati, siger Karina Kosiara-Pedersen. Hun er lektor ved Institut for Statskundskab hos Københavns Universitet. 

Det er jo klassisk for et parti som Dansk Folkeparti at sige, at det er godt, når folket taler direkte, fordi de har en folket versus eliten-retorik.

Karina Kosiara-Pedersen
Lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

”Det repræsentative demokrati vil være svækket. Det vil være en udfordring, hvis vi fratager de folkevalgte det ansvar, de har for at forandre sig, så de passer til den måde, vælgerne nu om dage gerne vil mobiliseres og stille politikerne til ansvar,” siger hun.

100.000 underskrifter

Konkret lægger Dansk Folkeparti op til, at man får “et formaliseret instrument”, hvor en folkeafstemning kan udløses, hvis 100.000 danskere anmoder om at få et spørgsmål til afstemning.

Ordningen skal tage hånd om et stigende problem i det danske demokrati, mener Dansk Folkepartis René Christensen.

“Der er alt for få, der deltager aktivt. Under fire procent af befolkningen er medlem af et politisk parti. Så vi er nødt til at få gjort den politiske proces mere spændende for at få flere til at engagere sig,” siger han.

Det kommer ikke som nogen overraskelse for Karina Kosiara-Pedersen, at partiet er varme fortalere for en ordning som denne. 

”Det er jo klassisk for et parti som Dansk Folkeparti at sige, at det er godt, når folket taler direkte, fordi de har en folket versus eliten-retorik,” siger hun.

Men det er lettere sagt end gjort at få flere folkeafstemninger, lyder det fra Karina Kosiara-Pedersen. Det kan nemlig være en udfordring for borgerne at holde styr på udgifter, siger hun.

”For befolkningen kan da godt stemme ja til mere af det hele, men hvis kagen ikke bliver større, hvad så? Indtægter og udgifter skal balancere, og det sikrer det her ikke,” siger hun.

Vil stille krav til vælgerne

Der skal tages højde for finansieringen, hvis et spørgsmål skal kunne tages op til en folkeafstemning. Det understreger René Christensen. 

“Det skal selvfølgelig leve op til nogle krav. Hvis man foreslår at bruge penge på noget, skal det også være finansieret,” siger han og tilføjer:

“Så kan der være et sekretariat, der hjælper borgerne med at finde økonomien til forslaget.”

Det kan dog også ofte være svært for borgere at sætte sig ind i emnernes kompleksitet ved folkeafstemninger, påpeger Karina Kosiara-Pedersen. 

Vi er nødt til at få gjort den politiske proces mere spændende for at få flere til at engagere sig.

René Christensen
Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti

Et borgerforslag om at forbyde omskæring af drenge er ifølge forskeren et godt eksempel på, at en underskriftindsamling ikke altid tager højde for samtlige nuancer.

”Mange ville nok sige: ”Jamen, selvfølgelig skal man da ikke skære i små børn.” Men hvad så med religionsfriheden? Der er nogle problemstillinger med nogle dimensioner, som vil stille krav til vælgerne,” siger Karina Kosiara-Pedersen.

”Det handler ikke om, at de ikke er kloge nok. Men det handler om, om vi vil afsætte de ressourcer, det kræver, til at sætte os ind i det.”

"Ikke sådan mange-mange" folkeafstemninger 

Et valg koster typisk mellem 100 millioner og 150 millioner kroner at afholde. Blandt andet derfor er et krav om 100.000 underskrifter for lavt, lyder den ”umiddelbare vurdering” fra Karina Kosiara-Pedersen. Der er nemlig nem adgang til at indsamle dem.

”Det er så lille en andel af vælgerne, at det er et problem i forhold til det maskineri, der i så fald vil skulle sættes i gang,” siger hun. 

”Man kan selvfølgelig lave sådan noget med, at man holder folkeafstemningerne med et vist interval, og at man så tager alle spørgsmålene på én gang. På den måde kan man gøre hvert enkelt folkeafstemningsspørgsmål billigere,” tilføjer KU-forskeren. 

Hos Dansk Folkeparti tror René Christensen dog på, at man kan ramme en gylden balance med 100.000 underskrifter.

“Det er et antal, der ikke er for svært at skrabe sammen, men stadig svært nok til, at man sikrer, at det er et fornuftigt forslag.”

Hvor mange folkeafstemninger tænker I, at det her skal medføre?

“Ikke sådan mange-mange. Det skal også være nogle forslag, som har værdi og er ordentligt gennemarbejdede.”