Den tidligere landsformand for Konservativ Ungdom og folketingskandidat for de Konservative Rune Kristensen stopper i politik. Det oplyser hovedpersonen selv i en pressemeddelelse.
Rune Kristensen var formand for Konservativ Ungdom fra 2007 til 2010 og havde de efterfølgende år sin daglige gang på Christiansborg som politisk assistent for Naser Khader (K) og senere som medarbejder i den konservative pressetjeneste. Men nu vil 33-årige Rune Kristensen fokusere på karrieren og jobbet som seniorrådgiver i kommunikationsbureauet Policy Group:
”Jeg har i de seneste godt 15 år brugt rigtig mange kræfter på politik, men nu er tiden kommet til at fokusere på min karriere. Beslutningen har været svær og har været længe undervejs, men man kan ikke gøre to ting fuldt ud, og derfor tager jeg nu en pause fra politikken,” siger Rune Kristensen i pressemeddelelsen.
Rune Kristensen har været opstillet til Folketinget siden starten af 2010, og han afviser da heller ikke, at det en dag kan blive til et gensyn med politik:
”Jeg er konservativ helt ind i hjertet, og jeg mener, at mit parti er inde i en positiv udvikling efter folketingsvalget. Men hvis jeg skal nå mine erhvervsmæssige ambitioner, så er jeg nødt til at fokusere endnu mere på mit job i de kommende år. Så må vi se, hvad fremtiden bringer," siger Rune Kristensen.
Rune Kristensen er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 2012 og er fast blogger på Jyllands-Posten.
Indsigt
Simon Kollerup40 årI dag
MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører, præsident for Beredskabsforbundet, fhv. erhvervsminister
Elisabet Michelsen60 årI dag
Retspræsident, Retten i Lyngby, formand for Radio- og Tv-Nævnet, formand, Fredningsnævnet for Nordsjælland
Teis Volstrup38 årI dag
Public affairs-konsulent, Grace Public Affairs, 1. suppleant (SF), Folketinget & Europa-Parlamentet
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- V-formænd afviser regering med S, hvis den blå drøm brister: "Vi har slået os på det her én gang"
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang







































