Karen Hækkerup og Sofie Carsten Nielsen nye i K-udvalget

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) mandag præsenterer sin nye regering, betyder det også ændringer i regeringens to magtfulde udvalg, økonomiudvalget og koordinationsudvalget.
Justitsminister Karen Hækkerup (S) får en plads i koordinationsudvalget. Det samme gør den nye uddannelsesminister og tidligere gruppeformand for Radikale, Sofie Carsten Nielsen.
Koordinationsudvalget består nu af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), finansminister Bjarne Corydon (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), skatteminister Morten Østergaard (R), beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), justitsminister Karen Hækkerup samt uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).
Da SF var en del af regeringen, sad social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen og udenrigsminister Holger K. Nielsen også med i K-udvalget. Med dagens rokade bliver Justitsministeriet og Skatteministeriet nu repræsenteret i udvalget.
Økonomiudvalget går fra seks til fire medlemmer og består fremover af finansministeren, Bjarne Corydon (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), skatteminister Morten Østergaard (R) samt erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S). De sad alle fire også i Ø-udvalget inden dagens rokade.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- V-formænd afviser regering med S, hvis den blå drøm brister: "Vi har slået os på det her én gang"
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag









































