Ministerier og Rigsrevision på kollisionskurs

MISLYD: I ministeriernes toplag har der bredt sig en mistro og frustration over Rigsrevisionen. Statsrevisorernes formand kalder embedsmændene for ømskindede tøsedrenge, mens ekspert finder skepsissen problematisk for Folketingets vagthund.

Onsdag 24. januar skete der et usædvanligt rolleskifte på magtens tinder.

Normalt står Rigsrevisionen for at dele verbale øretæver ud til de statslige institutioner, men denne onsdag måtte Folketingets vagthund også selv lægge øre til betydelig kritik.

I en pressemeddelelse erklærede Sundheds- og Ældreministeriet sig således “markant uenig” på en række punkter i Rigsrevisionens begrundelser for at kritisere salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion i en beretning fra samme dag.

Blandt andet kommenterer ministeriet nogle beregninger, som man “heller ikke mener, er retvisende”, ligesom kritikken betegnes som “uproportional”.

Blandt dem, der studsede over pressemeddelelsen, var Peder Larsen (SF), formand for Statsrevisorerne gennem de sidste tyve år.

“Det her burde være helt utænkeligt, og jeg har aldrig mødt det før,” siger han.

Alligevel er Peder Larsen på ingen måde chokeret. Igennem de senere år har han bemærket en udvikling, hvor ministerier i stigende grad går til modangreb på de større undersøgelser fra Rigsrevisionen.

“Jeg falder ikke ned af stolen over det, fordi jeg har jo med beklagelse fulgt udviklingen. Førhen peb de ikke særligt meget, men nu gør de stadig mere op,” siger Peder Larsen.

Flere frustrationer
Altinget har forsøgt at få en kommentar fra både Rigsrevisionen og Sundheds- og Ældreministeriet. Ingen af dem ønsker at stille op til interview.

Men flere topembedsfolk bekræfter til baggrund, at der i ministeriernes toplag er en udbredt irritation over Rigsrevisionen, når det kommer til de større undersøgelser.

“Jeg har ikke set sådan en pressemeddelelse før, men det dækker over en meget dyb frustration, som jeg oplever går på tværs af ministerier,” som en bemærker.

Forfatter og ekspert i centraladministrationen Susanne Hegelund genkender udviklingen.

“Jeg har over de seneste par år noteret mig voksende utilfredshed med Rigsrevisionen i embedsmandskredse,” siger Susanne Hegelund, der er partner i kommunikationsbureauet Hegelund & Mose.

Skarptvinklet og uproportional
Blandt kritikpunkterne er, at Rigsrevisionen altid går efter uhørt skarpe vinkler, at Rigsrevisionen er meget lidt lydhøre over for modargumenter, og at Rigsrevisionen ikke benytter tilstrækkeligt entydige, relevante og rimelige kriterier.

“Min egen erfaring er, at der er et væsentligt forbedringspotentiale, når det kommer til at være lydhør og have en meget omhyggelig inddragelse af dem, man undersøger, og andre folk, der kan belyse en kompliceret problemstilling,” siger en topchef.

En anden påpeger, at beretninger krydret med statsrevisorernes udtalelser næsten kan fremstå som “politik forklædt som forvaltningsrevision”.

En del af kritikken kom også frem i en undersøgelse fra 2016, som Rigsrevisionen selv tog initiativ til.

Her står statsrevisorerne også for skud. For eksempel bruger flere udtrykket, at statsrevisorerne lægger ti procent oveni kritikken fra Rigsrevisionens beretninger.

Peder Larsen mener dog, at kritikken er helt forfejlet og mest af alt er udtryk for et embedsværk, der nærer stor modvilje mod at blive set efter i kortene.

“De er blevet mere og mere ømfindtlige og prøver på alle mulige måder at undgå kritik. Hvad er det for noget? De fleste af dem er ekstremt begavede, men hvorfor kan de ikke stå på mål for deres egne handlinger ligesom alle andre i dette samfund? De er tøsedrenge, kort og godt,” siger Peder Larsen.

Handlingsplan skal styrke dialogen
Også de metodisk-analytiske kompetencer og indsigten i regelgrundlaget på de forskellige forvaltningsområder møder kritik.

Peder Larsen efterlyser konkrete eksempler og bemærker, at Rigsrevisionen igennem de sidste 30 år er blevet langt bedre rustet med faglige kompetencer.

“Da jeg startede som statsrevisor i 1987 havde Rigsrevisionen ikke samme høje kvalitetsstandard hos deres medarbejdere, som de har i dag, og det sker oftere og oftere, at man inddrager eksperter udefra, der kan skille skidt fra kanel. Så tilværelsen er nok blevet vanskeligere for embedsmændene,” siger han.

Rigsrevisionens tryk på embedsværket er da også steget. I 2016 udgav vagthunden 15 beretninger, sidste år udgav de 23.

Rigsrevisionen er opmærksom på kritikken. Sidste år iværksatte de en handlingsplan med fire indsatsområder for at styrke dialogen med de statslige institutioner.

Blandt andet blev der nedsat et rådgivende udvalg for bedre at forstå de reviderede institutioners virkelighed og udviklingen i den offentlige sektor. Samtidigt besluttede Rigsrevisionen at indføre en mere systematisk dialog om sine kriterier.

Måske handlingsplanen allerede har haft en vis effekt. En embedsmand er i hvert fald blevet en anelse mindre skeptisk efter forløbet omkring en beretning sidste år.

“Min oplevelse er stadig, at de i forhold til de større undersøgelser ikke lytter tilstrækkeligt, og at de er hurtige til at lægge sig fast på en hypotese, men i den sidste undersøgelse oplevede vi faktisk en vis lydhørhed og lidt større kontekst-forståelse.”

Pas på legitimiteten
Lektor i offentlig ret Pernille Boye Koch mener, at Rigsrevisionen skal tage kritikken alvorligt.

“Uanset hvor skylden ligger, så er det et principielt problem, at deres legitimitet på denne måde bliver udfordret, fordi de kun kan fungere ordentligt, hvis de har en høj grad af troværdighed og legitimitet,” siger Pernille Boye Koch fra Roskilde Universitet.

Samme toner lyder fra en topembedsmand.

“Kritikken af Rigsrevisionen er så fundamental og bred på tværs af ministerier, at de på en eller anden måde er nødt til at tænke over, hvordan man som institution opretholder sin troværdighed.”

Embedsmanden vurderer, at Rigsrevisionens kritik risikerer at blive taget mindre alvorligt end tidligere.

“Man ved, at hvis de laver en større undersøgelse, så kommer kritikken også, og den er formentlig oppe i det nærmest hysteriske toneleje.”

Ubelejlig uafhængig stemme
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har da også reageret på Rigsrevisionens kommende beretning om udflytningen af statslige arbejdspladser fra 2015 ved at sige, at regeringen ikke trækker sin politik i Rigsrevisionen.

Denne type argumenter hjælper dog ikke nødvendigvis ministeriernes sag, mener Pernille Boye Koch.

“Det er klart, at den fagligt baserede vinkel, som Rigsrevisionen præsenterer, kan være ubelejlig i en partipolitisk dagligdag, og embedsværket fungerer i en stadig mere politisk og mediestyret virkelighed, hvor man måske har vænnet sig til, at man kan twiste, vinkle og argumentere sig ud af meget kritik,” siger hun, men understreger i samme åndedrag, at hun ikke er i stand til at vurdere, om der er substans i den mere faglige kritik af Rigsrevisionens arbejde.

Peder Larsen er ikke så bekymret for Rigsrevisionens faglige renommé i kampen med ministerierne.

“Tror du, at pressen og borgerne stiller sig på deres eller vores side? Befolkningen ved godt, at magt kan korrumpere, og er der noget magt ikke kan lide, så er det at blive afsløret i noget, der nærmer sig magtmisbrug. Så mit råd til embedsværket vil være at koncentrere sig om at lave kvalitetsarbejde.”

Forrige artikel Ugens målinger: Rød blok trækker fra og politisk pressede forskere Ugens målinger: Rød blok trækker fra og politisk pressede forskere Næste artikel Snit af målinger: Liberal Alliance næsten halveret Snit af målinger: Liberal Alliance næsten halveret
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Skal utroværdige politikeres embedsmænd være standart for troværdighed

    Peder Larsen har i den grad en pointe. Befolkningen ser med stigende frustration på den mørklægning, det systematiske magtmisbrug og den tiltagende centralisering og politiske styring af beslutningsprocesserne i vores politiske system. Desværre er styringen af universiteterne også en del af problemet. Lektor i offentlig ret Pernille Boye Kochs udtalelse er dybt problematisk. Hvis befolkningen skal have tillid til at Rigsrevisionen har nogen som helst legitimitet som vagthund så skal vi være sikker på at skylden bliver placeret efter objektive kriterier og ikke i en afvejning af at skulle behage et udueligt eller direkte korrupt politisk system.