
Niels Flemming Hansen er ny konstitueret formand for Forsvarsudvalget.
Det skriver Niels Flemming Hansen selv på Facebook.
Niels Flemming Hansen overtager posten fra Naser Kader, der den 12. april sygemeldte sig med stress. Naser Kader overtog formandsposten i 2018.
I Facebook-opslaget skriver Niels Flemming Hansen, at han er ”stolt og glad” over at være forsvarsordfører for De Konservative, og han titlen som konstitueret formand for Forsvarsudvalget, at det ”en titel jeg vil bære med ydmyghed og flid”.
”Det politiske arbejde med forsvaret ligger mig hjerte meget nær. Forsvaret er en institution, som vi ikke må tage forgivet. Den er vores garant for frihed og tryghed. De danske soldater, som hver dag trækker i uniformen og står vagt om Danmark, skylder vi en kæmpe tak og anerkendelse. Det er helte, som passer på os og som vi skal give de bedste forudsætninger for at skabe tryghed for Danmark og ude i verden. Det er konservativ politik og god logik", skriver Niels Flemming Hansen.
Niels Flemming Hansen blev ved folketingsvalget i 2019 valgt ind for Det Konservative Folkeparti i Sydjyllands Storkreds. Foruden at være forsvarsordfører, er han også partiets transportordfører.
Niels Flemming Hansen er uddannet fra Kolding Købmandsskole i 1996. Han har været markedschef hos Politiken fra 2006 til 2008 og og har været selvstændig skohandler.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen






































