Tommy ThomsenNy formand for Den Danske Maritime Fond
På posten som formand for Den Danske Maritime Fond afløser Tommy Thomsen Knud Pontoppidan, der har været i spidsen for fonden, siden den blev etableret i 2005.
Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danmarks Rederiforening, er glad for, at Tommy Thomsen overtager formandsposten i fonden, som uddeler støttemidler til Det Blå Danmark i bred forstand, herunder til uddannelse og rekruttering, innovation, forbedring af sikkerhed og arbejdsmiljø og udvikling af grønne løsninger.
"Tommy Thomsen er en særdeles dygtig og erfaren erhvervsleder med en kolossal stor viden om Det Blå Danmark i bred forstand fra sin lange karriere i A.P. Møller-Mærsk, Clipper og Nordic Tankers. Der er tale om et par store sko af fylde ud, men jeg er sikker på, at Tommy Thomsen bliver en yderst kompetent arvtager – og at han vil fortsætte det gode arbejde sammen med resten af bestyrelsen og sekretariatet," siger Anne H. Steffensen i en pressemeddelelse.
Samtidig lyder en tak til den hidtidige formand Knud Pontoppidan, der også har en fortid som både adm. direktør og formand for Danmarks Rederiforening. Han stopper i Den Danske Maritime Fond, fordi han har nået bestyrelsens aldersgrænse på 70 år.
"Knud Pontoppidan har været med fra fondens begyndelse i 2005 og har gjort en formidabel indsats for at sikre den synlige og aktive position, Den Danske Maritime Fond har i dag. Desuden har han været – og er fortsat – en nøglefigur i dansk skibsfart, og han har en god del af æren for, at dansk skibsfart i dag står så stærkt både nationalt og internationalt," siger Anne H. Steffensen.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Løkke advarer igen og igen mod Enhedslistens hovedbestyrelse. Men dens magt er ikke, hvad den var engang
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag











































