Bliv abonnent
Annonce

Nye drillerier vendt mod DF's indrømmelser

Peter Skaarup (DF): "Hvis Socialdemokraterne ender med at stemme anderledes, end det de egentlig mener, er der jo slet ikke nogen sammenhæng mellem, hvad de siger, og hvad de gør."
Peter Skaarup (DF): "Hvis Socialdemokraterne ender med at stemme anderledes, end det de egentlig mener, er der jo slet ikke nogen sammenhæng mellem, hvad de siger, og hvad de gør."Foto: Thit Andersen/Altinget.dk
11. juni 2011 kl. 16.00

Det er regeringen selv, der har lavet Folketinget om til Hjallerup-marked, hvor tingene bliver kædet sammen i pakker, selvom de ikke har noget som helst med hinanden at gøre. Det må vi jo tage bestik af.

Karen Hækkerup (S)
Retspolitisk ordfører

De retspolitiske stramninger, der hører med til DF's betaling for 2020-forliget, risikerer også at blive en del af krigen mellem regering og opposition. For selvom Socialdemokraterne på det indholdsmæssige plan støtter stramningerne, vil de ikke garantere, at de stemmer for. Det kan i yderste fald betyde, at der ikke bliver flertal for at fordoble straffen for hjemmerøverier og skærpe reglerne for udvisning af kriminelle.

Et prangermarked
"Vi er ganske vist som udgangspunkt positive over for selve forslagene. Men lige præcis i denne situation holder vi ikke hånden under regeringen, hvis de ikke kan mønstre deres 90 mandater," siger Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup, der tilføjer:

"Hvis DF ikke får de godbidder, de er blevet lovet til gengæld for at svigte deres løfter om folkepension og efterløn, er der jo en chance for, at hele 2020-aftalen falder på gulvet. Det er det vigtigste for os. Derfor afventer vi situationen indtil videre."

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026